Fæstebrev for Gaardmand Anders Poulsen af Hersnap Mark
Den 19. januar 1875

 

Underskrevne Kammerherre Lehnsbaron F. Juel Brockdorff, Besidder af Baroniet Schelenborg m.m. giør hermed vitterligt at have stædet og fæstet ligesom jeg hermed og i Henhold til Loven af 19. Febr. 1861 stæder og fæster til Anders Poulsen af Hersnap Mark den Gaard paa Hersnap Mark  Dalby Sogn med tilliggende Jorder under Baroniet Schelenborg som Poul Pedersens Enke samst. har havt i Brug, men nu er fratraadt.

Bemeldte Gaard, hvis gamle Matriculs Hartkorn var Ager og Eng 7 Tdr., men nu efter den nye Matricul staar for Hartkorn Ager og Eng under No. 4 for 5 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. 2 ¾ Alb. og hvis paabudne Gammelskat aarlige beløber (sig til) 47 Rd 80 Mark (95 Kr og 66 Øre), med samme Jordtilliggende som i forrige Fæsters Besiddelsestid, maa Anders Poulsen nyde, bruge og i Fæste beholde saalænge han lever og ligeledes hans Enke efter hans Død, saalænge hun bliver siddende i Enkestand, paa følgende Vilkaar:
1.
Fæsteren udreder prompte og til rette Forfaldstider alle nuværende og i Fremtiden paaliggende Skatter, Byrder, Tiender, Bankrente, Brandpenge ligesom og alle andre Afgifter af hvad  Navn nævnes kan, der maatte paalægges ham eller Gaardens Hartkorn, Areal, Bygninger, Beboere eller Tjenestefolk i Et og Alt, som om han var Selveier af den fæstede Gaard og uden tænkelig Bidrag eller Erstatning fra Eierens Side, dog at selvfølgelig herunder ikke er indbefattet de Skatter og Afgifter, som det ved Love og Anordninger udtrykkeligen er paalagt eller paalægges Besidderen at udrede.
Ligeledes er det en Selvfølge at Fæsteren udreder den ham tilkommende Andel af Kgl. Skatter m.v. af det Fælleds Hartkorn 1 Skp 0 Fdk ¼ Alb der staar anført i den nye Matricul under No 33 og som haves i Brug af 5 af Baroniets Fæstere i Hersnap.
2.
I aarlig Landgilde erlægger Fæsteren til hvert Aars Mortensdag i gode, sunde og velrensede Varer og med befalet Opmaal 5 Tdr Rug 6 Tdr 2-radet Byg og 4 1/4 Tdr Havre, gjentager Fire Tønder Rug,  Sex Tønder toradet Byg, Fire og en Fjerdedel Tønde Havre, et levende uklippet Lam, som udtages af Gaardens Faareflok, en levende Gaas, to hvide Høns og to Snese Æg. Saalænge forrige Fæster Poul Pedersens Enke Ane Kirstine Hansdatter lever, godtgjøres dog Fæsteren Anders Poulsen aarligt i den nævnte Landgilde 1 Tdr Rug 1 Tdr Byg, 1 Td Havre, men første Mortensdag efter Enkens Død svares den fulde Landgilde samt Smaaredselen.
3.
Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium, Føde- og Sædekorn m.m. tilsvarer Fæsteren eller hans Bo ved Fratrædelse eller Dødsfald i den Stand som han efter vedhæftede Syns- og Taxationsforretning har modtaget Samme , og i Fæstetiden vedligeholder han alt i forsvarlig og god Stand, og for at Baroniet kan være forvisset om Opfyldelsen heraf, er Samme berettiget til naar forgodt befindes at lade besigtige Bygninger, Besætning, Inventarium m.m.,  og findes der ved et saadant Syn ingen Mangler, gaar Bekostningerne ved Synet paa Baroniets Regning, men er det modsatte Tilfældet, skal Fæsteren ei alene udrede Omkostningerne ved dette, men endogsaa Udgifterne ved et foretaget Eftersyn, herhos bemærkes at hvis forannævnte Eftersynsforretning muligen ville blive foranstaltet fra Baroniets Side skulle det foretages af 2de af Retten udmeldte uvillige Mænd.
Ligeledes lader Fæsteren for egen Regning Gaardens Bygninger forsikkre i den almindelige Brandforsikkring for Landbygninger til deres rette og sunde Værdi.

Fæsteren maa ikke uden Baroniets Besidders Tilladelse opføre Lader eller andre Tilbygninger eller opsætte Skorstene i Bygningerne, hvor disse nu ikke findes. Vil han derimod af nyt opføre saadanne Bygninger som er nødvendige eller hensigtsmæssige til Gaardens Drift som Fæstegaard eller ombygge ældre Huse eller Længer, har han forinden saadant Arbeide paabegyndes at erhverve Baroniets Besidders Samtykke dertil eller at forholde sig efter Lov af 19. Febr. 1861 saafremt han derfor vil vente at erholde Erstatning.

Befindes det nødvendigt at nedrive nogen af de til Gaarden hørende Bygninger bliver derfor først at taxere og deres Værdi at fratrække det Erstatningskrav som af Fæsteren giøres for de nye Bygningers Opførelse.
Ved Opførelsen af nye Bygninger skal Fæsteren til Efterretning i Fremtiden hver gang et saadant Arbeide er udført opgjøre en Beregning over hans Udgifter med Samme, og forevise den for Baroniets Besidder, som naar Intet Hinder herimod er at erindre, paategner Samme og giør en Bemærkning derom paa Fæstebrevet.
Aflevering af Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium maa i sin Tid ske ved en Synsforretning paa den Maade Loven omhandler.
4.
Den ved Forordningen 15. April 1818 24. Juni 1840 § 14 tilstaaede Godtgiørelse i Gammelskatten og Landskatten nyder denne Fæster ikke, da Landgilden med Hensyn hertil er bestemt.
5.
Gaardens Jorder og Tilliggender dyrker og driver Fæsteren forsvarlig paa den for Agerbrugets mest hensigtsmæssige Maade og maa han intet deraf bortleie eller bortbytte, ei heller maa han afhænde Hø, Halm eller Gjødning, da Alt saadant skal anvendes til Gaardens Forbedring.

I Tilfælde af at Gaarden eller Jorden efter Loven af 19. Febr. 1861 § 4 i det første Aar drives for Arvingernes  eller Boets Regning, forbeholder Baroniets Besidder sig ethvert muligt Tilsyn med dens Drift og Jordens Behandling, og skulle Vedkommende staa til Ansvar for enhver Afbenyttelse eller Handling som ikke har Hjemmel i Lovgivningen eller Fæstebrevet og derfor give Erstatning.

Skulle Fæsteren finde sig foranlediget  til at foretage større eller hensigtsmæssige mindre  Forbedringer med Jorden og vil gjøre sin Ret til Erstatning gjældende mod Baroniets Besidder, har han at forholde sig efter Loven af 19. Febr. 1861 §5 men er for øvrigt uberettiget til ved Ophør af Fæstet at forlange Godtgjørelse for andre Forbedringer.
6.
Alle Gaardens Ledde og Hegn skal Fæsteren bestandig holde vedlige og i disse sidste aarlig foretage  Plantning, saaledes at Gaardens Marker i Tiden kan blive omgjærdet med levende Hegn.
7.
I Henhold til Bestemmelsen i § 7 i Lov af 25. Marts 1850 bemærkes at Jagtretten paa den Fæsteren overdragne Jord forbeholdes Baroniets Besidder, og har Fæsteren ingen anden Ret til at fange, skyde eller paa anden Maade at dræbe visse Dyr og Fugle m.v. end den som omhandles i §§ 2,3 og 4 i Loven 1. April 1871.
8.
Fæsteren afholder sig fra ulovligt Fiskeri og Krohold og maa han ikke huse omstreifende eller mistænkelige Personer eller foretage sig Noget der er stødende mod god Orden og Skik paa Godset.
9.
Det tilkjendegives Fæsteren at vigtige Oldtidsminder, forsaavidt saadanne ved nærmere Eftersyn maatte forefindes paa Jorden undtages fra (Bestemmelsen) og forbeholdes det Offentlige.
10.
Al den Anpart af Tørv der tilhører Gaarden samt den fornødne Rettighed til Tørven har Herskabet efter Overenskomst med Fæsteren forbeholdt sig og er derfor Fæsteren og Gaarden aldeles uvedkommende, dog kan Fæsteren naar han derom aarlig henvender sig til sit Herskab forvente, at Tørv nok vil blive ham anvist saalænge der i al Fald forefindes Tørv.
11.
I Stedet for Hoveri betaler Fæsteren aarlig de ved Kjendelse bestemte Hoveripenge 23 Rd 48½ Sk, (47 Kr 1 øre) der erlægges i 2de Terminer, nemlig 1ste Mai og 1ste November hver Gang med det Halve, og i Udeblivelsestilfælde inddrives disse efter lovlig Omgang ved Udpantning.
12.
Skulle Herskabet antage en Dyrlæge paa Baroniet, da er Fæsteren pligtig at ……i lige Forhold som for andre bliver bestemt.
13.
Klappejagtdage bliver af Fæsteren at forrette overensstemmende med Forordningen 20. Mai 1840, nemlig 2 Dage aarlig eftersom dette Arbeide ikke er bleven afløst da det egentlige Hoveri afgik.
14.
De ved Gaarden nævnte Brandredskaber er Fæsteren pligtig at vedligeholde.
15.
Den mellem forrige Fæsterske Poul Pedersens Enke Ane K. Hansdatter og nuværende Fæster oprettede Aftægtscontract er Fæsteren pligtig til at holde sig efterrettelig uden Udgift for Baroniet.
16.
Fæsteren skal holde sig de om Brandvæsenet paa Landet givne Anordninger efterrettelige som han paalægges selv , og skal holde sin Familie og Folk (under) nøieste Opsigt med Ild og Lys og staa til Ansvar efter Brandpolitilov af 2. Marts 1861, eller andre Anordninger for den Skade, som ved hans Uforsigtighed eller Skjødesløshed maatte afstedkommes.

Skulle Bygningerne ved Ildsvaade heelt eller delviis forgaa forbeholder Baroniets Besidder sig Valget af enten selv at gjenopføre den, eller lade Fæsteren gjøre det imod at denne erholder Assuranceerstatningen.

I første Tilfælde kan Fæsteren ikke forlange Bygninger opførte for større Beløb end Assuranceerstatningen, og i sidste Tilfælde er Fæsteren pligtig til at opføre Bygninger for bemeldte Erstatnings Beløb efter en af Baroniets Besidder accepteret Tegning og under Besidderens eller hans Fuldmægtigs Control.

Baroniets Besidder kan forbeholde sig at bestemme Stedet hvor Bygningerne skulle lægges og hvorledes de skulle indrettes. Fæsteren skaffer sig Husly paa egen  Bekostning, indtil han igen kan indflytte i Gaarden og kan ikke fordre Erstatning for Afsavn af Bygninger, medens disse staar under Opførelse.

Da al Risico ved den Fæsteren overleverede Besætning og Inventarium  saavelsom ved hans Andel af Besætning, Avlsredskaber samt Boskab og … gaar for hans egen Regning, saa skal han ogsaa holde disse Eiendele assurerede i en af Baroniets Besidder for god anerkjendt Assuranceforening og forevise Baroniets Besidder Policen, saa ofte det af ham maatte forlanges.

I Tilfælde af Ildsvaade modtager Fæsteren Erstatningen for de af ham assurerede Effecter og Eiendele, dog saaledes at Erstatningen for Gjødning, Halm, Hø og Foder skal under Baroniets  Besidders Tilsyn anvendes til Gavn for Jorden.

Baroniets Besidder og dennes Fuldmægtig forbeholdes til alle Tider uhindret Adgang til og Eftersyn af den bortfæstede Eiendom med Tilliggender.

Med Hensyn til Brugen af det stemplede Papir da opgjøres den stempelpligtige Værdi herved saaledes:

    a)    Indfæstningen                                                                       2.300 Rd
b)   For Fæstedokumenternes Apariition                                              230 Rd

                                                                                                    2.530 Rd

Den Antagne Afgivt (Hoveripenge , Landgilde m.m.) i alt                             692,50 Rd

I alt                                                                                                3.222, 58 Rd

Fornævnte Vilkaar og Bestemmelser er Anders Poulsen forpligtet til nøjagtig at efterleve under Fortabelsee af sin Fæsterettighed forsaavidt Lovgivningen ikke i enkelte Tilfælde herfor er til Hinder ligesom for øvrigt og at rette sig efter alle bestaaende eller herefter angivne Fæsteforhold af Vedkommende Anordninger.

Da derfor Indfæstningen og  Sags(?)gangen er betalt med det forventede Beløb saa meddeles Anders Poulsen hermed dette Fæstebrev som kan tinglæses uden Varsel til mig.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl
Schelenborg den 19. Januar 1875
F. Juel Brockdorff
L:S
Læst paa Hindsholm Herreds Thing den 20. Januar 1875, indført i Pantebogen sub No 9 Fol. 579.
S. D.D. forevist Vedkommende Fæstecontract med Stempel som foranført H. v. Levitzou

 Et hermed ligelydende Original- Fæstebrev med vedhæftet Synsforretning, endvidere  med vedhæftede Gjenpart har jeg modtaget til Efterlevelse.
Anders Poulsen

Til Vitterlighed - I. Fredriksen / A. Mohr

Købekontrakt
1. December 1906

I uddrag)…..Underskrevne Administrationskommission for Baroniet Schelenborg og Stamhuset Thorseng sælger til Anders Poulsen af Hersnap den Ejendom som han hidtil har haft i Fæste og som under Hersnap By, Dalby Sogn, staar skyldsat saaledes:

Matr. No. 4: Ager og Engs Hartkorn: 5 Tdr , 5 Skp, 1 Fdk, 2 ¾ Alb.

1/5 af Matr. No 33 af Hartkorn i alt 0 Td. 1 Skp 0 Fdk ¼ Alb.……….

Den akkorderede Købesum for Ejendommem udgør 22.200 Kr, skriver To og Tyve Tusinde og To Hundrede Kroner og berigtiges paa følgende Maade:

Den 11. December Termin 1906 betales kontant 5.600 Kr – skriver Sexten Tusinde og Sex Hundrede Kroner og for Resten 16.600 Kr - skriver Sexten Tusinde og Sex Hundrede Kroner, der forrentes fra 11. December 1906 at regne med 4 % p. A., hvorefter Renterne altsaa ville være at udlægge første Gang 11. Juni Termin 1907 for ½ Aar, dog bliver af Capitalen kun at udlægge en Rente af 2%, saalænge Køberen og nuhavende Hustru Ane Olsen som eventuel Enke  lever og forudsat at Obligationenes Vilkaar iøvrigt opfyldes, saaledes at den fulde Rente 4% p.A. bliver at udlægge første Gang den - den Længstlevendes Død førstpaafølgende 11. Juni eller 11. December beregnet for ½ Aar - bliver af Køberen samtidig med Skødets Udstedelse at udstede Obligation til Baroniet Schelenborgs Fideicommis hvorved meddeles samme 1ste Prioritets Panteret i Eiendommen m.m. saaledes som i de almindelige Betingelsers 1. Post anmeldt.……………..

Særligt skal Køberen og efterfølgende Ejere afgive Vej over Gaardens Jorder for Brugerne af Matr. No. 3 af Hersnap af Bredde og Beliggenhed som Matrikelkortet angiver.

Køberen og efterfølgende Ejere tilpligtes indtil en Udskiftning af Fælleslodden Matr. No. 33 af Hersnap finder Sted, at udrede samtlige Skatter og offentlige Afgifter af enhver Slags i Forbindelse med de øvrige Deltagere i Fælleslodden af denne Fælleslod i samme Forhold som hidtil, nemlig med 1/5 Del - indtil samtlige Andele i Fælleslodden er overgaaede til Selvejendom bliver samtlige Skatter og Afgifter til Stat og Amtskommune efter det angivne Forhold paa Anfordring at indbetale til Baroniets Godskontor, men derefter overgaar Betalingen til Amtsstuen………. 

Valdemar Slot, Taasinge, den 1. December 1906
Ahlefeldt Laurvig Bille / Schou 

Hersnap den 1. December 1906 – Anders Poulsen

 

Tilbage til Anders Poulsen