Til startside

9 slægtled
Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter
(Ane 562 og 563) 

Lavindsgaard 1912-14

Anders Pedersen blev født  på den østlige Lavindsgaard ca. 1653 og døde på den vestlige Lavindsgaard i 1731, da han var 78 år gammel, og blev begravet 15. januar. Han var søn af Peder Andersen og Inger Sørensdatter.
Anders Pedersen blev gift med Anna Rasmusdatter, f. ca 1653, begravet 23/11 1711, 58 år gammel. Hun var datter af Rasmus Knudsen. Moderens navn er ukendt. Hun hed muligvis Kirsten, da dette navn videreføres i  denne gren af slægten.

Anders Pedersen var fra 1673/74 fæster af den vestlige Lavindsgaard som han overtog efter sin svigerfader Rasmus Knudsen.
Ved ”Familie og Folkeskatten” i 1673 nævnes Rasmus Knudsen, der ikke er nævnt i 1674, hvorimod Anders Pedersen er nævnt for første gang, så enten er Rasmus Knudsen død, eller han har afstået gården til Anders Pedersen, der kun var 21 år gammel.
Hans bror Rasmus Pedersen tjente eller opholdt sig på gården i 1674 og var da ca 12 år.
Hans anden bror, Søren Pedersen, overtog den østlige Lavindsgaard efter faderen. 

Skærtorsdag, den 9. april 1691, nedbrændte begge Lavindsgaardene. C.  Banner til Fredriksgave i Sønderby sogn, Baag herred, var på det tidspunkt ejer af gårdene og  indsendte følgende skrivelse til Rentekammeret på sine to fæstebønders vegne om:
 
”hvorledes sidst  afvigte Skærtorsdag af en ulykkelig  Ildebrand tuende af mine Bøndergaarde, beliggende i Odense Amt, Rønninge sogn, kaldet Lafuindsgaarde er ganske bleufen fortærede og lagt udi Aske, hvorudofuer de tuende bedrøfuede Mænd er ganske geraaden i største Armod og Elendighed, eftersom deres ganske Formue og Bohafve af Ildens Luer er blefuen opslugt”.
Han ansøgte derfor om skattefrihed for gårdene, hvilket 13/6 samme år blev bevilget for et tidsrum af 2 år.
Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter blev måske først gift  ca. 1680, da der ifølge kilderne ikke kendes børn, der er født før ca. 1680. Om  hjemmet skriver Christopher Bendz, at ”de  vare fornemme Bønderfolk der i Gaarden”. 

Anders Pedersens og Anna Rasmusdatters børn:

1. Kirsten Andersdatter, f. ca. 1682, d. 27/2 1754 (begr. 3/3)
2. Peder Andersen, f. før 1686, begr. 27/2 1687
3. Karen Andersdatter, døbt 31/10 1686, d.
4. Dødfødt barn, f.  5/2 1690
5. Peder Andersen, døbt 26/4 1691, død før 1758 uden arvinger
6. Inger Andersdatter, døbt 19/11 1693, begr. 10/6 1758

7.
Rasmus Andersen, døbt 11/3 1696, d. sept. 1758 (fra ca. 1724: Rasmus Andersen Langhoff)

 1) Kirsten Andersdatter blev gift i Rønninge kirke 26/6 1701 med Niels Ibsen, Basbjerggård Over Kærby, Drigstrup sogn. (ane 180 og 181)

 3) Karen Andersdatter blev gift 15/4 1709 med Hans Rasmussen, Bistorup (Skellerup sogn) eller Biskorup (Seden sogn). Hun døde før 1758 og havde på det tidspunkt en søn i København, der i morbroderens testamente benævnes Hans Langhoff. 

6) Inger Andersdatter blev gift  20/1 1715 med Jørgen Madsen, døbt 2/3 1684, d. 7/3 1759.  Jørgen Madsen overtog  gården efter Anders Pedersen.

Deres børn:
Anne Jørgensdatter, døbt 3/11 1715, d. 1764 i Ejby, gift 18/2 1737 med Poul Andersen (deres datter Lene Poulsdatter, gift med Lars Clausen, overtog gården  efter Jørgen Madsen i 1758).
Kirsten Jørgensdatter, døbt 6/6 1717, d. ?, gift 1. gang 1734 med Peder Hansen, 2. gang med Hans Hansen.
Mads Jørgensen, døbt 24/10 1720, d. 21/11 1725.

Peder Jørgensen, døbt 6/9 1722 , d. ?

 7) Rasmus Andersen  Langhoff var som ung skriverdreng hos amtsskriver Rasmus Andersen i Odense. Senere var han ansat som skriver, ridefoged og forvalter på forskellige godser, bl.a. var han på Rønninge Søgård i 1724 , på Holckenhavn ca 1728-45. Han blev gift i 1751 med Karen Jacobsdatter Møller, f. c. 1722, d. 9/3 1791, datter af Jacob Jacobsen Møller og Mette Lauridsdatter.
Hun var enke efter to ægtemænd. Første gang var hun gift med Mads Jørgensen Birch, som var forpagter på Lykkesholm og  siden på Juulskov. I 1744-45 købte han Klarskov Gods i Marslev og Strandmøllen ved Assens. Han døde i 1745. De fik 5 børn, hvoraf kun to blev voksne. En datter blev gift med provst Nicol Seidelin Bøgh, Kerteminde, og en datter blev gift med Johannes Hetting, viceborgmester i Odense.
Karen Jacobsdatter Møller blev derefter gift med Hans Pedersen, der ved giftermålet blev ejer af Klarskov. Han købte Hindemae Gods i Skellerup sogn i 1750. Her døde han i 1751. De fik i 1749 datteren Dorthea Maria Hansdatter, som siden blev gift med Jacob Brøgger, der var toldinspektør i Kerteminde.
Da Karen 3. gang giftede sig med Rasmus Andersen Langhoff  i 1751, blev han ejer af Hindemae Gods, og det var han til sin død i 1758. 

Hindemae

Karen Jacobsdatter Møllers far, Jacob Jacobsen i Skellerup Mølle, indstiftede 5/6 1754 et legat på 100 Rigsdaler. Renten af denne kapital, 4% p.a., skulle årlig betales til skoleholderen i Ellinge sogn, som for pengene forpligtede sig til at ”informere i Regne- og Skrivekunsten" 4 Børn i Ellinge Sogn, som han selv, så længe han lever, og derefter hans Familie som bebor eller opholder sig i Skellerup Mølle, alene skal udpege, men når ingen af Familien mere er i Skellerup Mølle, skal Hindemaes Ejer udpege dem. Kapitalen, som hans kære svigersøn Rasmus Langhoff til Hindemae har modtaget, indskydes i Hindemae Gods med 1. prioritet i 3 Huse i Skellerup by, som forhen har tilhørt Præsteenken Madam  Drochart. Kapitalen skal stedse og evig indestå i Hindemae Gods, og Beløbet 4 Rdr., der årligt udbetales til Skoleholderen, må ikke påvirke dennes normale Løn… 

Rasmus Andersen Langhoff og Karen Jacobsdatter Møller fik ingen fælles børn, men han adopterede hustruens 2-årige datter, Dorthea Maria Hansdatter, i hvert fald fik hun hans efternavn Langhoff.
I et testamente skrevet kort før hans død indsætter han sin hustru som enearving, mod at hun hensætter 500 Rdl. til steddatteren og udbetaler 800 Rigsdaler til hans søskendebørn. 

Uddrag af Søren Andersen Langhoff og Hustrues Testamente:
(Nyborg og Tranekær Amters Skifteprotokol III  1749-1761, side 640)

 ”…..Alleneste til mine Slægtninge som ellers efter Loven mig arve skulde udreder og betaler hun otte hundrede Rigsdaler, skriver = 800 Rdl., hvormed de skal lade sig nøje og alldeles ingen videre Arvedeling have. Mine bemelte otte hundrede Rigsdaler skal deeles paa følgende Maade imellem mine Slægtninge. Min Søster Søn Hans Langhoff i København skal have den halve Deel, som er 400 Rdl, og den anden halve Deel skal igen deeles i tvende liige Lodder, heraf den første Lod som er 200 Rdl, tilhøre min salige Søster Kirsten Andersdatter i Over Kierbye i Drigstrup Sogn hendes Børn og det efter Loven saaledes,  at Jeppe Nielsen i bemelte Over Kierbye bekommer den halve Deel som er 100 Rdl. og hans Afdøde Broder Niels Nielsen sammesteds, hans Børn den anden Halve Deel, nemlig Sønnen 100  Slettedaler og Datteren 50 Slettedaler. Den anden Lod som atter er 200 Rdl skal tilfalde min Sal. Søster Inger Andersdatter  Langesgaarde hendes Børn, og det fremdeles efter Loven saaledes, at sønnen Peder Jørgensen i Eibye ved Odense skal have 100 Rigsdaler, og hans tvende Søstre hver 50 Rdl.
Endelig fastsætter jeg ogsaa hermed, at min kiære Hustrues yngste datter, Dorthea Maria Hansdatter Langhoff, der herefter liigesom hidindtil skal føre mit Nafn, skal nyde efter mig fem hundrede Rigsdaler, skriver 500 Rigsdaler, hvilket ligesom hendes fædrene Arv skal blive staaende hos hendes kiære Moder uden nogen Renter deraf at svare....".
......
Hindemae den 31. Augusti 1758 Rasmus Andersen Langhoff

 

Til Kirsten Andersdatter og Niels Ibsen (datter)

Til Peder Andersen og Inger Sørensdatter (Anders Pedersens forældre)

Kilder

Til Startside