Bornholmeruret
Et arvestykke

Dette bornholmerur har været i Poulsenslægtens eje siden før 1878. Uret er af typen Empirebornholmer-mand. Initialerne MPN og fremstillingsnummeret 2310 er indgraveret på urværkets bagside. Urmagerens navn var Mogens Peder Nielsen. Uret er fremstillet i Rønne på Bornholm, sandsynligvis først omk. 1860. 
Nuværende dekorationer er udført 1936 af Gudmund Lange, Mesinge. 
Urets første adresse har sandsynligvis været Påkærgård, som har været i slægtens eje siden dens udflytning og opførelse i 1802 på Hersnap Mark i Dalby sogn.
 I 1840-1860 var der en meget stor eksport af ure fra Bornholm til fynske havnebyer, især Kerteminde og Nyborg. Så det har ikke været vanskeligt at anskaffe sig et sådant ur.    
Bornholmerurets ejere:
Måske Poul Pedersen og
Ane Cathrine Hansdatter
Anders Poulsen
Ane Cathrine Poulsen
Knud Poulsen 
Knud Erik Poulsen


til   1878
1878-1918
1918-1962
1962-1992
1992-

Urtypen - Generel beskrivelse.
(Kilde: www. urmagerne.dk)
Empirebornholmeren har en hvidmalet, rund jernskive med sortmalede tal og enkle messingvisere. Som hovedregel gælder, at skiver med arabertal er ældre, skiver med romertal er yngre. Urmagerens navn eller forbogstaver kan desuden findes malet på skivens bagside. Tilsvarende kan urmagerens navn, urets tilblivelses år eller værkets nummer være slået ind i værkets bagside. Kasserne består af fod, pendulkasse og hoved. Foden har skrå sider. Pendulkassen kan have haft det. På fodens forside findes et udskåret draperi, på pendulkassens hjørner kvartstave med sokkel og kapitæl, under hovedet en tandsnitgesims. Hovedet har lige sider og rundt vindue ud for skiven. Om vinduet er en udskåret laurbærkrans, til tider også en række perler. Hovedet er lige afsluttet foroven; men oven på hovedet kan findes et gennembrudt galleri eller en krone. Empirebornholmeren er altid malet, ofte i såkaldte almuefarver, f.eks. i stilfærdigt blåt, grønt eller rødt. Den kan yderligere være dekoreret med små blomster. Empirebornholmerne blev fremstillet gennem hele det forrige århundrede, d.v.s. 1800-1900. Senere efterligninger af bornholmerure er som regel af denne type. Empirebornholmerens hovedtype kaldes til tider for en han-bornholmer eller manden.

Urskivens tal.
Urskiven har romertal, men har som mange andre ure et forkert 4-tal (nemlig IIII i stedet for det korrekte IV.)
Urmager Niels Pedersen har flg. 4 mulige forklaringer:
(Kilde: Urmagerbladet 'Tid og Syn' 4/2000)

1. Jupiter. Da man "opfandt" uret, formentlig en gang i 1200-tallet, var det videnskabelige sprog latin. Her er et U og V samme tegn, og da I og J også kan erstatte hinanden, kunne IV (eller JU) være det samme som romernes øverste gud, nemlig Jupiter, og ham ville man ikke have på en kristen urskive. Man foretrak så i stedet at skrive IIII.

2. En fransk konge.  Der var en fransk konge - jeg tror, det var Ludvig med tallet 14 som interesserede sig for mekanik. Han havde selv lavet et ur, men af en eller anden grund havde han lavet 4-tallet som IIII, og så bestemte man, at af hensyn til "majestæten", skulle det være sådan for fremtiden.

3. Romertallene anvendte man oprindelig kun ved at sætte de største tal først og så de mindre bagefter. Altså blev rækkefølgen: I - II - III - IIII - V - VI og så videre. Senere fandt man så på, at man kunne give de små tegn en negativ værdi, hvis man satte dem foran et større tegn, og så blev rækkefølgen sådan: I - II - III - IV - V.

4. Den dekorative forklaring. Hvis man udformer 4-tallet som IV, får man en fornemmelse af, at der bliver, "overvægt" i skivens ene side, fordi IV og V "fylder for lidt" i forhold til VII og VIII.
For øvrigt er et af de mere markante ure i København, nemlig uret på Holmens Kirke, også med et "forkert" IV - tal.


Urmageren.
(Kilde: Bodil Tornehave: Bornholmske Urmagere)
Uret er fremstillet i Rønne på Bornholm af Mogens Peter Nielsen (MPN),  døbt i Rønne 12. oktober 1783, søn af konstabel Niels Friderichsen og hustru Marie Kirstine. Han døde i Rønne 1. juni 1871. Den 2. marts 1799 indgik han lærekontrakt med Christian Due. Han tog borgerskab 26. marts 1805 og beskrives i Urmagerlisten fra 1805 som en ’meget mådelig arbejder’ .
Det høje fremstillingsnummer kan betyde, at det nok først er fremstillet omkring 1860, mener Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum. Museet kender blot et andet ur, som også er stemplet MPN, (men uden nummer). Det er også en empirebornholmermand, hvor tallene på skiven dog er arabertal - normalt har de romertal.
Mogens Peder Nielsen blev gift 1. gang i Rønne 13. oktober 1804 med Margrethe Cicilie Jensdatter. Ved giftermålet blev han ejer af et 4-fags hus i Søndergade. 13. marts 1812 solgte han huset og købte i stedet  23. marts et hus i Stettestræde, hvor han boede, til han 8. januar 1844 solgte huset til en svigersøn.
Han blev gift 2. gang i Rønne 29. september 1847 med Kathrine Kirstine Dam. Han giftede sig til et hus i Lille Madsegade. Her boede han, til han solgte huset 19. maj 1870. Han fik 4 børn.
I årene 1825-44 ejede Mogens Peder Nielsen tillige et jordstykke. Under krigen 1807-14 var han konstabel. Hans anden hustru angives i folketællingen i 1855 som sygehusopvarterske, i 1870 som sygehusbestyrerinde.  Bornholms Museum overtog sygehusbygningen i 1893 og indrettede den til museum. 

Maleren:
Hvem den oprindelige maler har været, vides ikke. Nuværende dekorationer er udført af Gudmund Lange, f. 20/9 1916 i Mesinge, d. 2001 i Viby. Han var søn af malermester Robert Axel Lange, Mesinge. Da han i 1936 skulle udføre sit svendestykke som malersvend, lånte han bornholmeruret af Ane Cathrine Poulsen og bestod sin svendeprøve. Han bosatte sig siden som malermester i Mesinge, hvor han overtog faderens forretning. 

Ureksport fra Bornholm til Fyn:
Fra midten af 1820-erne begyndte man for alvor at eksportere ure til danske provinsbyer. Transporten foregik med skib, så derfor var det specielt til søfartsbyerne. I 1829 blev der således eksporteret 645 ure til København, 102 ure til Fyn, (heraf 29 til Kerteminde og 60 til Nyborg), 37 til Jylland (kun Ålborg), 171 til Sjælland og øerne samt en del til nordtyske byer. Senere var der  en større eksport til de nordiske lande.

På hjemmemarkedet nåede urene, da urproduktionen i 1840’erne til 1860’erne var på det højeste, endnu længere end tidligere, men frem for alt var de fynske og jyske havne stærkt besøgte af de bornholmske skippere.

Ejerne:
Efter Poul Pedersens død 1874 boede Ane Cathrine Hansdatter på aftægt hos sønnen Anders Poulsen. Ved hendes død i 1878 nævnes det, at hun intet efterlader sig. Uret kan godt være erhvervet af  Ane Cathrine og Poul Pedersen og derefter overtaget af Anders Poulsen sammen med gården.  Anders Poulsen kan også have været den første ejer.(Arvingerne efter Poul Pedersen var 7 børn).
Ifølge skiftedokument af 30/9 1918 efter Anders Poulsens død, overtog arvingerne fællesboet uden skifterettens mellemkomst  til privat skifte og deling. Ved bodelingen tilfaldt uret ældste datter Ane Cathrine Poulsen. (Arvingerne var 6 børn).

Ved privat bodeling efter Ane Cathrine Poulsen den 18/10 1962 tilfaldt uret hendes brodersøn, Knud Poulsen, som var søn af Ole Poulsen. (Arvingerne var 1 bror og 16 søskendebørn).

Ved privat bodeling dec. 1992 efter Nora og Knud Poulsen, tilfaldt uret yngste søn, Knud Erik Poulsen. (Arvingerne var 5 børn)

Tilbage til Anders Poulsen

Til Anders Poulsens børn

Til startside