Dagligliv på Lykkegård i 1956
Af: Inger Poulsen

 

Hjemmeslagtning

Jenser i midten

"Tidligt om morgenen kunne vi høre bilen bremse op og dreje ind af indkørslen - og snart holdt Jenser midt på gårdspladsen med slagterbilen.  Jenser var gift med vores moster. Han slagtede på hele Hindsholm og havde slagterbutik i Dalby.
Vi stimlede sammen om bilen og Jenser,
 da slagtekarrene og hvad han ellers skulle bruge, blev løftet af bilen og trillet på plads, og snart var han i færd med at slibe knivene, hvad han gjorde et stort nummer ud af, for at vi skulle synes, det var rigtigt uhyggeligt.
'Se så, lille børn!', sagde han, og så sleb han, så det knitrede... og vi gyste…
Imens blev ilden under gruekedelen med det kogende vand holdt ved lige, spande blev båret ud og ind, og stigen blev hentet frem. Vi var alle ude for at se med, da Jenser fuld af energi og sjove indfald kom slæbende med den skrigende gris, og vi gyste, da han løftede armen og med overdrevne bevægelser jog kniven i halsen på den, og da vi så det dampende varme blod sprøjte ud i spanden, som vores unge pige stod og holdt
  -  og så skulle hun bare røre og røre -  så blodet ikke klumpede.
Derefter hældte Jenser kogende vand over grisen, der nu lå stendød henover karret, og barberede alle børsterne af med en af de skarpe knive, hvorefter grisen blev bundet fast til stigen med selvbindergarn. Mens Jenser rejste stigen, flækkede grisen, tog indvoldene ud og tog fra, hvad der skulle bruges til ”Fedtæblerne”, gik vores unge pige og mormor i gang med at røre sammen til blodpandekager og blodpølse, for det skulle være, mens blodet endnu var varmt -
 og de af os, der var hjemme til middag, fik blodpandekager med sirup på.

Og om aftenen, mens grisen hang på stigen i bryggerset og kølede af, spiste vi dejlige fedtæbler af Belle de Boskoop.  Æblerne var gemt til slagtningen og var sammen med frikadeller og de flade ribben  blevet stegt i en stor gryde med fedt. Det var et herligt aftensmåltid.
Næste morgen kom Jenser og skar grisen ned og parterede den i mindre dele. Hele dagen var mor, pigen og mormor i gang med at skære til, hakke og pakke ind i frostpapir, mens de småsnakkede om anvendelsesmulighederne. Hver pakke fik et nummer, og på det yderste brune papir blev der skrevet, hvad der var i hver pakke. Og mor skrev det hele op i sin lille bog, så hun kunne krydse af, hvad der blev hentet hjem fra boksen og således holde styr på, hvornår det var på tide at få slagtet igen.
Imens der blev skåret til og pakket ind, gik mormor rundt med skånetørklæde, skåneærmer og med et stort hvidt forklæde over kjolen og hjalp til med at lave sylte, finker, fedtegrever, rullepølser og hvad hun ellers var særlig god til.Og der blev lavet leverpostej, som blev bagt i sandkageforme
 foret med griseslør. Der blev rørt fars til medisterpølse og lungepølse. Kødhakkemaskinen blev skruet fast på køkkenbordet, og det sammenrørte fars blev fyldt i de rensede grisetarme. Saltkarrene blev fyldt op med nyslagtet  flæsk og kød, og der blev taget fra, hvad der den næste dag skulle sendes til røgning.Og da det blev aften og køkken og bryggers var rengjort, cyklede pigen op med pakkerne, som blev lagt i boksen i det fælles frysehus.
Den 20. marts 1956 kostede det 15,00 kr. at få slagtet en gris…

 

Storvask på Lykkegård i 1956 

"Vaskedagene startede med, at far spændte den lille tohjulede påhængsvogn efter traktoren og hentede vaskemaskinen hos naboen. Sammen havde de købt en brugt ”Ferm” med vridemaskine, og så skiftedes de til at vaske. Der blev vasket storvask mindst en gang om måneden, fordi vi var så mange, og tøjet ikke slog til længere.
I løbet af eftermiddagen blev trækarrene trillet ud på cementgulvet i det store bryggers. Vasketøjet blev sorteret og sat i blød i Henko og skulle stå natten over. Tidligt næste morgen blev der fyret op under gruekedlen. Så begyndte den unge pige at koge... den ene kedelfuld efter den anden, og der var gang i vaskemaskinen hele dagen. Efter hver vask og efter hver skylning skulle tøjet gennem vridemaskinen.Også mormor var i bryggerset på vaskedagene og hjalp til. Skyllekarrene blev tømt og fyldt igen, og hele dagen gik det med liv og lyst. Og mormor fortalte om dengang, hun stod for det og kun havde en vuggevaskemaskine og de måtte vride i hånden. Hun var imponeret over den nye moderne vaskemaskine.
Far hjalp til med at trække snore på gårdspladsen, for det var rart at få tøjet ud og lufte lidt, sagde mor, selv når det var vinter og der ikke var meget tørring i luften. Der måtte også trækkes snore i bryggerset, for der var ikke plads til det hele ude.
 Hvis solen skinnede, og hvis græsset var tørt, blev de hvide lagner og duge, der var blevet dyppet i blånelse, bredt ud på græsplænen for at blive ekstra hvide.

Der duftede så dejligt rent og friskt i bryggerset, når de var færdige med storvasken, når alt var gjort rent, når karrene var rullet væk, når gruekedelen var gjort ren, og når tøjet var hængt op, men det kunne godt vare et par dage, inden hele storvasken var tør.

Så blev der sorteret og lavet bunker med strygetøj og rulletøj....
Rulletøjet blev lagt ind til mormor, mens mor stænkede strygetøjet og samlede det i store bundter. Når mormor havde stænket rulletøjet, måtte
 vi søskende skiftes til at hjælpe med at 'trække lagner'. Når mormor stod ved kakkelovnen, og vi stod ved vinduet, var der lige plads til at strække ud. Og vi trak frem og tilbage, og nogen gange syntes mormor, vi blev trætte for tidligt. 'Mere endnu', sagde hun, 'ti træk til', og så trak vi. Når lagnet var lagt sammen to gange, skulle vi trække igen og derefter lade den ene 'klap' falde ned. Nu var mormor klar til at lægge sammen i zigzag. Hun lagde det i stakken, glattede det omhyggeligt og tog et nyt. Lagner, dynebetræk og duge blev 'trukket' og var derefter klar til at blive rullet på den gamle kampestensrulle, som man skulle være to til at trække og skubbe, men det skulle være en med erfaring, der rullede tøjet om træstokken, så der ikke blev folder..
Der var koldt i rullestuen om vinteren, så pigen og mormor måtte tage en ekstra trøje på, når der skulle rulles. 

De følgende dage tog mor sig af strygetøjet. Hun ryddede spisebordet i den store stue og satte en ekstra plade i, så der kunne blive plads til ni rækker tøj på bordet, en for hvert familiemedlem. Øverst i rækken lå undertrøjerne, så underbukserne, så skjorter, bluser, forklæder og andet og til sidst lommetørklæder. Mor strøg det hele, selv stropperne på undertrøjerne, for det var det rigtige, og sådan havde hun nu lært det.
Når hun var færdig med at stryge, kaldte hun på pigen, som fik lov til at komme ind og stryge sit eget tøj, der havde været med i storvasken.....og da var mormor allerede gået i gang med stoppetøjet. Mor havde ikke 'øjne' til den slags, sagde hun, selv om der ikke var noget i vejen med hendes syn. Hun syntes vist ikke, det var særlig sjovt at lappe og stoppe, og når nu mormor havde så 'gode øjne' og så gerne ville...Vores karl sendte sit vasketøj hjem til sin egen mor, for sådan var det skik og brug på landet".

Tilbage til Knud Poulsen

Til startside