Til startside

Charlotte Dorthea Gotholdine Eriksdatter

Charlotte Dorthea Gotholdine Eriksdatter, døbt 26/4 1790, død 16/6 1847. Ved dåben var en datter af von Kørbitz, Lammehave, hendes gudmor, og hende blev hun opkaldt efter. Det var dengang naturligt, at man valgte en datter fra sit forrige herskab til at bære sit første barn til dåben, og at man gav hende gudmoderens navn.

Lammehave

Hun og søsteren Maren Eriksdatter havde særdeles smukke sangstemmer, og folk ville gerne høre dem synge for sig. En karl, Jens Madsen, der tjente hos sin morbror (Hans Henrik Hansen),  har fortalt, at engang da de var i færd med at tække koladen, kom de to småpiger derind, mens Hans Henrik  stod og fumlede med tækkehalmen. Han bad nu pigerne om at synge. De satte sig ned i halmen ved siden af ham og sang nok så fornøjeligt. (Hans Henrik blev siden gift med den yngste af småpigerne, som var 16 år yngre end ham).

Charlotte Dorthea Gotholdine Eriksdatter blev gift 17/11 1810 med Knud Rasmussen, døbt 5/3 1777, død 15/2 1862.  Han var søn af Rasmus Knudsen og Maren Christensdatter, Lindegård (matr. 10) Sødinge. Knud Rasmussen var en meget tilbageholdende og uanselig mand, 17 år ældre end hende. De overtog gården efter Elsebeth Mortensdatter, som døde 31/1 1821.

Lindegård, matr.10 (2008) Matr. 4a (2008)

Margrethe Hansen skriver, at i et brev fra 1810, skrevet af den senere ejer af Ruagergård, (fætteren Hans Knudsen) står der: 'Enkens Knud skal om og have Erik Rasmussens gård'. Der står ikke, at han skal giftes med Dorthea. Det tyder på, skriver M. H., at det var et arrangeret parti, hvilket var temmelig almindeligt dengang. Altså det, at gården ofte var vigtigere end bruden, som måske heller ikke altid fik lov til at bestemme selv.  Og det har jo nok været vigtigt for Elsebeth Mortensdatter at få en erfaren og solid landmand til at overtage gården.
Dorthea (som hun blev kaldt), var ung, smuk og livlig og havde som nævnt en smuk sangstemme. Hun ville gerne være 'med på noderne' og var f.eks. den første i Sødinge, der ejede en paraply. Det blev der snakket meget om i landsbyen, og en stående bemærkning, når det regnede under høhøsten, var i mange år: 'Havde vi dog nu bare haft Dortheas paraply'.
På gården fremstillede man brændevin i smug, da det var  forbudt af hensyn til beskatningen. Dertil anvendtes det frarensede udkrudtsfyldte affaldskorn. Denne 'virksomhed' kunne undertiden give anledning til 'vidtløftige sammenkomster' (fortæller M.H.)
Ifølge Povl Hansen var det vanskeligt for den unge livlige moder at få sat orden og skik på især de viltre drenge, hviket hun kunne beklage sig over:

"Ja, vent du nu blot til dine bliver store"
, sagde hun en del år senere til sin søster med henblik på dennes drenge, "så skal du nok lære, at dem får du ingen magt over".
"Den dag håber jeg aldrig, jeg skal opleve",
svarede den yngre, men mere alvorlige og mere myndige søster Maren, "at mine sønner ikke skal høre efter et godt råd af deres moder". Det gjorde hun heller aldrig, skriver P.H.

Dorthea døde af tuberkulose den 16/6 1847, kun 57 år gammel.
 

Knud Rasmussen og Charlotte Dorthea Gotholdines børn:

1. Erik Knudsen, f. 10/10 1811, d. 2/7 1814.
2. Erik Knudsen, f. 31/8 1815, d. 27/9 1878.
3. Frederik Knuden, f. 9/9 1818.
4. Hans Jakob Knudsen, f. 31/5 1821
5. Anne Marie Elisabeth Knudsdatter, f. 13/4 1827
6. Stine Nielsine Knudsdatter, f. 27/4 1830

2. Erik Knudsen, overtog sine forældres gård (matr. 4). Han blev gift 17/11 1855 med Kirsten Poulsdatter, f. 1833, d. 17/5 1872, datter af Poul Johansen, Egagergård (matr. 3).  De døde begge af tuberkulose, inden deres 6 børn var voksne.

1865: Erik Knudsen og Kirsten Poulsdatter
Børnene f. v. tvillingerne Niels og Poul, Anne,
Charlotte Dorthea, Knud (Lars født 1866)

1. Charlotte Dorthea Eriksen, f. 23/10 1856, d. 27/11 1890
2. Anne Eriksen, f. 21/12 1859, d. 31/5 1907
3. Knud Eriksen, f. 22/1 1862, d. 11/9 1952
4. Poul Eriksen (tvilling), f. 31/3 1864, d. 16/1 1943
5. Niels Eriksen (tvilling), f. 31/3 1864, d. 22/1 1885

6. Lars Christian Eriksen, f. 3/7 1866, d. 20/5 1960  

1. Charlotte Dorthea Eriksen blev gift 3/5 1884 med Hans Jensen Maegaard, f. 23/10 1849, d. 1936, søn af Jens Rasmussen Maegaard og Else Marie Hansdatter, Maegaard, Eskildstrup. De overtog Maegaard i Ryslinge (Matr. 18a/ opkaldt efter Hans Jensen). Deres eneste barn Kirsten Jensen Maegaard, f. 23/3 1885, d. 1/11 1977, blev gift 26/10 1911 med Hans Peder Hansen, f. 31/1 1885, d. 6/4 1954, søn af Erik Hansen og Jutta Kirstine Nielsen. De overtog Maegaard.

2. Anne Eriksen blev gift 17/5 1888 med Nicolai Nielsen, søn af Niels Peder Jeppesen og Christiane Elisabeth  Nicolaisdatter, Baadegård, som Ncolai Nielsen overtog.

3. Knud Eriksen blev gift 18/10 1889 med Maren Kirstine Christensen, f. 31/12 1864, d. 21/9 1934, datter af Rasmus Larsen Christensen og Anne Nielsdatter, Lindegård. Knud Eriksen overtog først fødegården i Sødinge. I 1907 købte han Kørbitzdal (tidl. Gluegård).

6. Lars Christian Eriksen videreførte derefter fødegården. Han var ugift. Knud Eriksens søn Niels Eriksen, f. 5/6 1902, d. 5/10 1979, overtog begge gårde.  

Erik Eriksen
(1902-1972
)

4-5. Poul Eriksen blev gift med Sofie Kirstine Hedvig Jensen, datter af Hans Jensen og Marie Kristiansdatter, ”Gården ved gadekæret”, matr. 6a, Sødinge. Poul Eriksen overtog Leragergård i  Brangstrup. Hans ene søn, Erik Eriksen (1902-1972), overtog Leragergård. Han blev formand for partiet Venstre og var landets statsminister (1950-1953). Hans anden søn, Hans Eriksen, blev gårdejer i Herringe, men døde før han var 50 år.  Poul Eriksens tvillingebror døde 20 år gammel. 

 

Til Erik Rasmussen og Elsebeth Mortensdatter (forældre)

Til Maren Eriksdatter og Hans Henrik Hansen (søster)

Til startside og oversigt