Til startside

4. slægtled
Friderich Brinckmann og Brithe Margrethe Knudsen
(Ane 26 og 27)

Friderich Brinckmann blev født 29/8 1799 i Garding Landgemeine (sogn), Landschaft Eiderstedt (amt), Slesvig. Han var søn af Johann Brinckmann og Maria Dorothea Dracks.

Garding Kirke Garding 2002

Som ung mand rejste han til København som arbejdsmand. I oktober 1833 betalte han 4 kr. 12 øre for at blive optaget i "Københavns Copulationsprotokol". Beløbet var en vielsesafgift, der blev indført  i Danmark 18/11 1660. I det øvrige Danmark afskaffes den 12/9 1792,  i København ophæves den først 18/2 1869. Københavns Magistrat indkasserede pengene. Man betalte efter stand og formåen. Han boede  på det tidspunkt i Rosengade 439. 
Den 11/10 1833 blev han i Trinitatis kirke gift med Brithe Margrethe Knudsen, 26 år. Brithe Margrethe Knudsen blev født i København 8/2 1807 og døbt 22. februar i Garnisonskirken.  Hun var datter af  Ivar Knudsen og Lisbeth Marie Svendsdatter. Ivar Knudsen var tjenestekarl hos Captajn Holbeck i Nyhavn.  

Hun havde en bror, sadelmager Knud Knudsen, f. ca. 1796 . Han blev gift 29. juni 1821 i Vor Frue Kirke med Bolette Ernst, f. 21/9 1798. De fik sønnen Jonas Ernst Theodor Knudsen, f. 23/2 1825, døbt 23. maj i Trinitatis kirke.
Ved folketællingen 1834  boede Knud Knudsens søn hos Friderich Brinckmann og hans familie. Da han kun var 9 år, var hans forældre måske døde?
 
Familien Brinckmann har boet på forskellige adresser, bl.a. Rosengade 439, Rigensgade 473, Bryggerlængen 73 og senest Hjortelængen 159.
Friderich Brinckmann og hans hustru døde begge af kolera under epidemien, der hærgede  København fra juni til oktober 1853, men deres 7 børn overlevede. Hun døde 15/7 1853 på Søetatens hospital i København. (Hans dødsdato er ikke fundet)
Efter forældrenes død kom fire af børnene, Emilie Marie, Ida Frederikke Margrethe, Eleonora Louise og Carl  fra september 1853 til plejefamilier i Dalby sogn på Hindsholm. Efter epidemien blev en del af de tæt befolkede og sundhedsfarlige boligkvarterer omkring Trinitatis kirke nedrevet, og nye boliger blev opført uden for voldene. 

En beskrivelse af koleraepidemien:

Billeder fra det indre København, omkr. 1850

"Den 12 juni 1853 blev to mænd fra Nyboder indlagt på Søetatens Hospital med noget, der lignede kolera. Den ene døde, og snart løb rygtet. Koleraen var kommet! Aviserne skrev beroligende, at  det ikke var usædvanligt med den slags dødsfald i den varme tid, men myndighederne vidste bedre. Obduktioner af flere, der døde i den nærmest følgende tid lod ingen tvivl mulig. Det var kolera. Den 26. juni udsendte Sundhedskollegiet en bekendtgørelse med beskrivelse af sygdommen og anvisning på behandling, hovedsagelig af hygiejnisk og diætetisk art og vanskelig at følge for de mennesker, der var stuvet sammen i mange af byens kvarterer. 
V
ed udgangen af juni var 90 meldt syge og 47 døde af epidemien. Så blev det for alvor galt. Juli blev en rædselsmåned. Værst gik det ud over Adelgade, hvor der boede ca. 5000 mennesker. 331 døde. Andre fattigkvarterer - Christianshavn, Skt. Annæ Øster og Vester kvarterer, Nyhavn og Amaliegade – var også hårdt ramt. På stiftelserne døde de indlagte som fluer. På  Almindelig Hospitals lemmeafdeling ca. 300 eller omtrent hver tredje. De befolkningsgrupper, der var særlig udsatte, viste sig at være enker og deres børn, politibetjente og vægtere og - besynderligt nok – smede. Blandt de grupper der i påfaldende grad slap med skrækken var, hvad der også vakte forundring, tjenestepiger, renovationsarbejdere og kirkegårdenes gravere, både de faste og de 20-30 ekstragravere, der måtte antages. Forskellige nødlazaretter blev taget i brug. Det kgl. Frederiks Hospital i Bredgade havde i nogle år haft en afdeling klar, men den blev snart overbelagt. Den 29. juni blev der oprettet et nødhospital i Frelserens Arbejdshus. Den 2. juli oprettedes et i Frue Arbejdshus. Samme dag blev alle patienter på Søetatens Hospital, som ikke var indlagt med kolera, overflyttet til Søkvæsthuset, og hospitalet blev derefter udelukkende benyttet til kolerapatienter. Den 16. juli blev en af staten ejet gård på hjørnet af Amaliegade og Skt. Annæ Plads taget i brug. Den 21. juli rømmede man skolen i Suhmsgade, og i de følgende uger blev flere andre skoler inddraget. Også Almindelig Hospitals sygeafdeling, Garnisonshospitalet og et lazaret på Blegdamsvejen var inddraget. Plejen var det vigtigste. Hvad behandling angik stod lægerne ret hjælpeløse, men der blev prøvet en masse forskellige kure, og enkelte af dem var ikke helt uden gunstige virkninger....." (internetside)

I løbet af august måned tog epidemien af, og hen på efteråret var den overstået.

Over 9000 mennesker blev ramt af sygdommen. Man mener, at 4737 døde.

Friderich Brinckmann og Brithe Margrethe Knudsens børn:

1. Johan Frederik Brinckmann blev født ca. 1825, altså  8 år før forældrene blev gift, men nævnes som deres fælles søn. I 1845 boede han hjemme og var murerlærling. Den 7/4 1854 blev han gift i Trinitatis kirke med Karen Marie Rasmusdatter Arntsen, f. 7/12 1823, datter af husmand og væver Rasmus Arntsen og Bodil Bondesdatter, Jyderup, Holbæk. 
Børn: Johan Fredrik Brinckmann, f. 22/11 1862.

2. Elise Petrea Brinckmann, f. 25/11 1833 ( døbt 1/1 1834).
Gift 29/10 1854 med Kristian Nielsen. I 1850 var hun tjenestepige på et asyl i St. Kongensgade 259.
Børn: Jens Peder Frederik Jensen, f. 9/11 1854.

3. Hans Peter Brinckmann, f. 22/2 1836 (døbt 5.s.e.P.)
Da han blev døbt, var faderen 'indrullant matros'. Den 11/10 1861 blev grovsmedesvend Hans Peter Brinckmann, Mikkel Bryggersgade 12, gift i Holmens kirke med Eva Sophie Johansson, 31 år (f. 1829). Hun boede i Store Kongensgade 103.
Børn:

Carl Johan Frederik Brinckmann, f. 18/6 1862

Peder Brinckmann, f  ?
Carl Johan Brinckmann, f. 9/9 1865, d. 9/4 1937

Carl Johan Brinckmann blev 20/1 1894 borgerligt viet i København  med Amanda Karoline Andersdotter, f. 24/4 1865 i Väksjø, Sverige,  datter af Anders Svensson og Kristina Johansdotter. Hun kom til Danmark som 17-årig. Carl Johan Brinckmann, som var arbejdsmand, boede i 1900 i Langå sogn på Fyn.  Han flyttede til Hjallese i 1918/19 . De boede på  Hjallesevej 144  til deres død. Begge blev begravet fra Thomas Kingos kirke.

Carl Johan Brinckmann
Amanda Caroline Andersdotter

4. Marie Dorthea Brinckmann, f. 17/3 1838, d. 14/5 1839.

5. Emilie Marie Brinckmann, f. 16/6 1840 (døbt 9/8), død 7/9 1892 i Halskov. Hun kom efter 1853 som plejebarn til gårdmand og rigsdagsmand  Christen Larsen, Flægkærgård, Dalby. Hun gik i Dalby friskole og blev konfirmeret i Stubberup Kirke den 13/4 1855. 
I 1859 flyttede hun fra Christen Larsen til København. Samtidig flyttede Ida Frederikke Margrethe fra gdm. Peder Larsen Dalby, til København. 
Hvor længe de blev der, er uvist. I 1863 flyttede hun fra Christen Larsen til  gdm. Jens Hansen, Salby (måske Fiskergården). Ved folketællingen i 1870 tjente hun på Torslundegård i Tårup hos Anders Borch Christensen.
Den 18/6 1876  blev  hun gift i Nyborg kirke med fisker Rasmus Christensen, f. 4/7 1844, søn af daglejer Christen Henriksen og Johanne Pedersdatter, Korsør. Rasmus Christensen var matros, da de blev gift. Senere boede de i Halsskov. 
Børn:  
 
Christen Henrik Christensen
, f. 2/9 1878
Johanne Margrethe Christensen, f. 10/2 1881.  

6. Ida Frederikke Margrethe Brinckmann, f. 7/6 1842, d. 25/1 1925 i Nyborg.
Hun kom efter 1853 som plejebarn til Morten Larsen og Karen Hansdatter, Bogensøgård, Stubberup sogn. (Morten Larsen var bror til Christen Larsen, Flægkærgård, Dalby). Hun gik i Dalby friskole 1853-1856 og blev konfirmeret i Kerteminde kirke 21/9 1856. Hun tjente  hos gårdmand Peder Larsen i Dalby i 1859, da hun flyttede til København. I 1872 flyttede hun fra Dalby til Mesinge. I 1874 flyttede hun fra Dalby til Midskov.

Den 14/7 1878  blev hun i Nyborg kirke gift med enkemand og gæstgiver Niels Jørgensen, f. 5/6 1838, d. 2/12 1888.   
Niels Jørgensen var gift 3 gange og fik i alt 13 børn + en steddatter, der fulgte med 2. ægteskab. Da han blev gift med Ida Frederikke Margrethe,  medbragte han  i ægteskabet 8 børn i alderen 3-15 år, idet 3 af hans børn da var døde. De fik sammen 3 børn. De første år var han gæstgiver (Stendamsgade 10). Senere flyttede familien til Vestergade 22. Da benævnes han som fyrbøder på dampfærgen "Nyborg". 

Stendamsgade 10  ( 2009) Vestergade 22 før 1950 (midterpartiet 
med  dør og vindue + 2 vinduer på 1. sal)

Læst i kirkebogen (Nyborg):......gift, Fyrbøder på Dampfærgen i Nyborg, druknet i Korsør Dampfærgehavn 2/12 1888. Liget fandtes 4/12 1888, begravet 10/12. 

Læst i Skifteprotokollen:

" 8/12 1888 mødte for Skifteretten Enken efter den under 2 d.M. forulykkede Fyrbøder Niels Jørgensen og idet hun navngav sig Ida Jørgensen angiver hun at hendes afdøde Mand foruden 8 børn af tidligere Ægteskaber efterlader sig  3 umyndige børn i Ægteskab med Komittenten. Med Hensyn til Boets Deling erklærer hun, at hendes afdøde Mand foruden rent ubetydeligt Indbo kun ejede en mindre ejendom Matr. 394 af Nyborg By, der imidlertid er så behæftet, at den i Tilfælde af Realisation næppe vil dække mere end Pantegælden. Hendes Mand efterlader sig næppe mere, end til Begravelsen vil medgå. Da dette Anbringendes Rigtighed var Skifteretten bekjendt, blev Boet udleveret Enken mod at afholde de med Begravelsen forbundne Udgifter".

Matr. 394 var Vestergade 22. Her boede Ida  i 1890 med de 4 yngste børn og her døde hun 82 år gammel 25/1 1925 i. I kirkebogen anføres, at hun var aldersrentenyder, enke efter søfyrbøder Niels Jørgensen og at hun døde hjemme, så hun giftede sig sandsynligvis ikke igen. Måske boede den ugifte steddatter  hjemme?

Børn:
Frederik Jørgensen,
f. 23/12 1878 (ingen oplysninger)
Carl Marinus Jørgensen,
f. 7/4 1880 (døde på havet som ung)
Rejnald Jørgensen, f. 1/3 1883, d. 26/3 1963 (i Canada).

Rejnald Jørgensen og Agathe Vilhelmine Nikolette Christensen Grubak. Til højre: Yvonne Carter (Helens søster), Helen Carter (g.m. Ejnar), Ejnar Jorgensen (Rejnalds søn), Ray Jorgensen (Reinalds søn)

Ifølge udvandrerprotokollen emigrerede Rejnald Jørgensen til Kenmare i North Dakota, USA. (Forevisningsdato 5/9 1907, litra nr. 4450 er optaget i udvandrearkivet).
Han rejste sammen med  sin halvbror Peder Christian Jørgensen, som var farmer der. Rejnald Jørgensen rejste på et tidspunkt videre til Canada, hvor han havde en farm i Twin River i staten Alberta i over 40 år. Han døde i byen Magrath i Alberta 26/3 1963. 
Den 4/3 1916 blev han gift med Agathe Vilhelmine Nikolette Grubak (f. Christensen),  f. 29/12 1889 på Favrholt Mark, Sindal, Hjørring, datter af Niels Christian Marius (Christensen) Grubak og Kirsten Marie Pedersdatter. Hun døde 13/4 1980 i Lethbridge, Alberta. De fik 4 børn. Sønnerne videreførte farmen.

Farmen i Magrath, Lethbridge, Alberta, Canada (omkr. 1960)

7. Eleonora Louise Brinckmann,  f. 12/2 1845 (døbt 16/2), d. 7/11 1908.
Gift 1/6 1878 med Jens Nielsen
Gift 14/3 1879 med Jeppe Jørgensen
Hun kom efter 1853 i pleje hos smed Niels Hansen i Dalby. 

8. Carl Brinckmann, f. 23/3 1847 (døbt 27/3) kom i 1853 til  Hersnap og blev plejebarn hos husmand Peder Hansen og Kirsten Hansdatter. Carl Brinckmann gik i Dalby Friskole og blev konfirmeret i Stubberup kirke  i 1861.

Carl Brinckmanns børn.
1. Marie Frederikke Brinckmann, f. 16/12 1869.
Moderen var Maren Poulsen, datter af daglejer Poul Pedersen og Marie Nielsdatter, Dalby. Maren blev gift 28/1 1877 med enkemand Christian Hansen, f. ca. 1838. Han var husmand på Tving mark i Fraugde sogn. Maren Poulsen døde 4/7 1908. Dødsfaldet anmeldtes af forvalter Madsen, Fraugdegård. Det nævnes, at de ingen børn havde sammen, men at Marens datter udenfor ægteskab ”nu boede hjemme”. Anmelderen kendte ikke hendes navn.

2. Johanne Brinckmann, f. 2/10 1873. Moderen var Louise Pedersen, f. 24/5 1838. Hun var datter af Maren Jørgensdatter og Peder Larsen, Snave.  Johanne Brinckmann var ved konfirmationen plejebarn hos tømrer Niels Pedersen, Martofte. Hun blev konfirmeret i Stubberup kirke i 1887. I 1890 tjente hun hos Markvard Markvardsen, Bogensø.

 

 

Til Eleonora Louise Brinckmann (datter)

Til Johann Brinckmann og Maria Dorothea Dracks (forældre)

Til startside med oversigt