Jens Jørgensen

Jens Jørgensen blev født den 16/4 1879 og blev døbt i Mesinge kirke den 8. juni. Han var ældste søn af gårdejer Jeppe Jørgensen og Eleonora Louise Brinckmann, Lykkegård, Tårup.
Jens Jørgensen gik som sine søskende i Salby-Taarup Skole. Hans første lærer hed Wiliam Olsen, senere overtog Hans Christian Nielsen embedet.

Inden han begyndte at gå i skole, lærte han ligesom byens øvrige gårdmandsbørn at læse hos 'Gamle Marie' i Smedehuset i Tårup. Hun var den tidligere smed Jacob Jensens husholderske og boede på aftægt hos smed Hans Simon Larsen.

	Salby-Taarup Skole 1892 Midt i billedet Jens Jørgensen

Omkring år 1900 var han soldat i Nyborg. Han tjente i 1906 hos Frands Pedersen på Kongshøjgård (matr. 6a), Over Kærby. Ellers arbejdede han mest hjemme på gården, hvor hans største interesse var hestene.

Ifølge Viby sogns kirkebog blev "Gårdbestyrer Jens Jørgensen den 2/11 1912 viet til Pige Ane Petrine Olsen af Rødsbæk Mejeri, Viby Sogn, født den 12/7 1885 på Sejerø." Efter tilladelse fra sognepræsten i Viby blev vielsen foretaget i Mesinge kirke.

Samme dag blev Jens Jørgensens søster Britta Margrethe Jørgensen viet til landmand Thomas Johannes Lange, f. i Midskov, og der blev holdt dobbelt bryllupsfest på Lykkegård. Dobbeltfesten gentog sig ved deres sølvbryllup i 1937 og ved deres guldbryllup i 1962.

Jens Jørgensen overtog Lykkegård 19/6 1919 efter at have været gårdbestyrer fra 1912 (se Skøde). Den 4/9 1922 frigjorde han sig endeligt fra Hverringe Gods ved indfrielse af den panteobligation, der gav Hverringe 1. prioritet med tilhørende beføjelser i ejendommen.

Han hørte nok til den første generation af bønder på tidligere fæstegårde, der virkelig følte sig som frie mænd. Ganske vist havde gården været såkaldt fri ejendom siden 18/12 1872, men ved nærlæsning af den i forbindelse dermed udstedte panteobligation, får man indtryk af, at forpligtelserne overfor de tidligere godsejere og de vilkår, man som selvejerbonde måtte leve under, ikke gjorde tilværelsen meget lettere, end den havde været det, da man var fæstebonde. Problemet var, at bønderne ved køb af deres gårde manglede den nødvendige kapital og derfor var nødt til at pantsætte deres ejendomme til godserne for en lang årrække.

Med den endelige overtagelse erhvervede Jens Jørgensen også jagtretten, der indtil da havde været forbeholdt Hverringe, og han holdt af at gå på jagt sammen med sin bror Hans. Gården havde jord ned til Odense Fjord, hvilket gav strandret med gode jagtmuligheder. Siden blev hans søn Svend en ivrig jæger, og efterhånden som Jens Jørgensens syn svigtede, overlod han helt jagten til sin søn, som også beholdt den i Knud Poulsens tid som ejer. (Se Lykkegårds historie)

I 1927, otte år efter overtagelsen, brændte gården og måtte genopbygges fra grunden. Jens Jørgensen valgte at flytte den til en mere central beliggenhed, f.eks. var man nu fri for at transportere mælkespandene op ad markvejen til fællesvejen, hvor de blev afhentet. På stuehusets sydgavl står skrevet gårdens navn: Lykkegaard og på ladegavlen: 1927. På de fleste matrikelkort, også af nyere dato, anvendes endnu navnet Løkkegaard. (Se avisartikel om branden)


Den nyopførte gård, 1938	Jens Jørgensen og datteren Olga, 1930

Da Jens Jørgensen var omkring 60 år, begyndte synet at svigte, og da han var 70 år, var han helt blind. Han led som sin far af sygdommen grøn stær. Trods flere operationer kunne synet ikke bevares. Det betød, at han måtte have mere hjælp og ikke selv kunne deltage i driften af gården. I perioden 1944-1950 bestyrede hans svigersøn Kristen Bank Sig, gift med datteren Inger Kathrine Jørgensen, gården

Derefter gik et par år med fremmede bestyrere, men i sommeren 1952 bad Jens Jørgensen svigersønnen Knud Poulsen og Kirsten Eleonora Jørgensen om at købe gården, hvilket de indvilligede i. Jens Jørgensen døde hjemme i sin dagligstue den 12. marts 1965, en måned før sin 86 års fødselsdag. Trods manglende syn var han åndsfrisk, selskabelig og hyggelig, som han sad der i sin gyngestol med sin pibe, sin radio og gerne en kat på skulderen. Hver dag læste Petrine "Fyens Tidende" højt for ham, og han fulgte levende med i, hvad der foregik omkring ham.

Ane Petrine Olsen blev født den 12. juli 1885 og døbt i Sejerø kirke den 30. juli. Hun var datter af husmand (parcellist) Ole Henriksen Olsen og Kirsten Hansdatter, der boede "Ved Ebbetronen", Kongstrup.

Faderen og lillesøsteren Malene døde af tuberkulose, da Ane Petrine var 4 år, og familien, der desuden omfattede en søster på 6 år og en bror på 2 år, måtte leve under ret fattige forhold, og i en tidlig alder måtte hun arbejde for fremmede.

Ane Petrine gik i Sejerby Skole (ca. 1892-1899) hos lærerne Victor Holst og Johan Andreas Skjoldager. Skolebygningen var blevet opført 1890 og blev taget i brug 1/1 1891. Den afløste Sejerøs første skole, der var blevet oprettet 24/9 1740 af Sejerøs daværende ejer Frederik Rostgård. Skolen, der lå tæt ved kirken, blev opført på den gamle skoles plads. Samme dato, 1/1 1891, blev Sejerøs anden skole, Vesterskole, taget i brug, og øen var herefter delt i 2 skoledistrikter. Victor Holst (f. 16/8 1844) var kirkesanger og lærer på Sejerby Skole fra 1/8 1873. Den 30/11 1895 blev han efter en strid med sognerådet afskediget med pension. Han afløstes af Johan Andreas Skjoldager 27/12 1895. Han var organist og lærer på Sejerby skole til 30/9 1922.

Ane Petrine Olsen yderst til venstre
	Sejerby Skole 1892

Ane Petrine blev konfirmeret i Sejerø Kirke den 1. oktober 1899 af pastor Niels Rasmussen, der var præst på Sejerø fra 1899-1917. Efter konfirmationen tjente hun hos Peder Mogens Thorsen på Stormosegård i Kongstrup (var der ved FT 1901). Siden blev hun uddannet som mejerske og arbejdede som sådan, til hun blev gift i 1912.
I 1850-60 fremstillede hver gård på Sejerø sit eget smør. Handelsmænd opkøbte det overskydende smør, som blev samlet i en stor bøtte og videresolgt. Ane Petrines farfar, Thor Olsen, var høker i Sejerby og en af de handelsmænd, der tog rundt på øen og opkøbte smør og æg. I 1870-80 begyndte man at sejle smørbøtter til København og Kalundborg for at sælge smørret der. Imidlertid var man begyndt at oprette fællesmejerier og andelsmejerier i landet, og dette rygtedes på Sejerø. En mand fra Kalundborg ankom til Sejerø for at forhandle kontrakt med bønderne med det formål at oprette et fællesmejeri (dvs. et mejeri, som ejes af én mand, der så har kontrakt med de enkelte leverandører). Den endelige grundlægger blev Søren Sørensen.

Der opstod problemer med at finde en byggegrund centralt i Sejerby, og resultatet blev, at mejeriet i 1889 blev opført ved Tadebæk på Mastrupvejen. Efter 5 år ønskede leverandørerne ifølge kontrakten at omdanne fællesmejeriet til et andelsmejeri, men ejeren var imod det. Dette førte til, at Andelsmejeriet ”Sejerø” blev grundlagt i 1895 på en grund i Sejerby. Få år efter blev også Tadebæk omdannet til et andelsmejeri. De følgende år arbejdede kræfter på at forene de to mejerier til ét, men indtil 1923 var det ikke lykkedes. Måske har der ligget forskellige holdninger til grund for de stridigheder, der var mellem de to mejerier, i hvert fald er Tadebæk blevet kaldt ”Missionsmejeriet”.

Om Ane Petrines karriere startede på et af disse mejerier er uvist, men det mest sandsynlige er, at hun kom i lære på Stensbjerg Andelsmejeri på Sjælland, hvor hun i hvert fald var i nogle år. Som uddannet mejerske blev hun ansat på et mejeri i nærheden af Maribo på Lolland. I 1908 kom hun til det nu nedlagte Rødsbæk Andelsmejeri i Viby sogn på Hindsholm. Dette mejeri var blevet oprettet i 1888. Gårdmændene i Tårup leverede mælk til Rødsbæk mejeri, og der mødte hun sin kommende mand Jens Jørgensen, der på det tidspunkt var mælkekusk for bønderne i Tårup.
Inden brylluppet lærte hun husholdning på Missionshotellet "Ansgar" i Odense. Hun blev en dygtig gårdmandskone og mor for deres 4 børn.


Billedet er taget under opførelsen af Lykkegård 1927. Bagerst: Jens Jørgensen, Petrine, Margrethe (Jens Jørgensens søster), foran Petrine: ukendt person med hat på (evt. tjenestepige). Børnene fra venstre: Svend, Inger, kusine Ellen, Olga, kusine Marie, Nora.	Dobbeltguldbryllup 1962 Thomas og Margrethe Lange Petrine og Jens Jørgensen

Salby-Taarup Skole 1925

Yderst til højre: Lærerparret Peder Rasmus Olsen og Signe Flyvholm. Jens Jørgensens 4 børn er med på billedet. Svend (forreste række yderst t.h. siddende på gulvet), Inger (2. række, nr 5 fra højre), Nora (3. række, nr 5 fra højre), Olga (4. række, nr 2 fra højre). Pigerne er i ens mørke kjoler

Ane Petrine døde 89 år gammel den 2. november 1974 på sin 62-års bryllupsdag. Bortset fra de sidste år var hun rask og stærk hele sit liv. Hun var en stille, mild og afholdt kone, der havde passet Jens Jørgensen på en meget omsorgsfuld måde. Da hun var blevet enke, glædede hun sig især over besøg af børn, børnebørn og oldebørn.

Jens Jørgensen og Ane Petrine Olsens børn:
1. Kirsten Eleonora Jørgensen, f. 15/9 1913, d. 7/11 1992 (5 børn)
Gift 22/9 1940 med Knud Poulsen, f. 1/2 1912, d. 15/9 1985
2.Olga Marie Jørgensen, f. 11/11 1914, d. 12/9 1976 (2 børn)
Gift 2/6 1935 med Jens Ejnar Kristensen, f. 28/8 1910, d. 19/1 1982
3. Inger Kathrine Jørgensen, f. 2/3 1916, d. 10/8 1988 (2 børn)
Gift 28/7 1944 med Kristen Bank Sig, f. 14/9 1916, d. 25/10 2000
4. Svend Evald Jørgensen, f. 17/1 1918, d. 1/10 1995 (2 børn)
Gift 12/3 1944 med Astrid Pedersen, f. 21/2 1922, d. 12/3 2001


Kirsten Eleonora Jørgensen	Olga Marie Jørgensen	Inger Kathrine Jørgensen	Svend Evald Jørgensen


Ane Petrine i mejerskeuniform	Ane Petrine t.v. (Holbæk)	Ane Petrine t.h. (Maribo)