Til startside

1. slægtled
Knud Poulsen og Kirsten Eleonora Jørgensen
(Ane 2 og 3)

Knud Poulsen blev  født på Risenlund den 1. august 1912 og døbt i Nazarethkirken, Ryslinge Valgmenighedskirke, den 29. september. Han var søn af gårdejer Ole Poulsen og Sigrid Kirstine Hansen, Risenlund, Egsmarken i Ryslinge sogn. Da Knud var knap 2 år gammel, døde hans mor, og hans faster Kathrine (Ane Cathrine) flyttede ind på gården som husbestyrerinde, indtil hans far giftede sig igen i 1923. 

 

Risenlund 1939
(Kilde: KB/Dk)


Omk. 1918 købte Ole Poulsen Mosegård på Lørup Hede. Denne ejede han, til han i 1931 overtog barndomshjemmet Påkærgård, matr. 4a i Hersnap, Dalby sogn.

Knud og Ole Poulsen 1926 Konfirmation i Nazarethkirken, Ryslinge, 1926.
(Øverste række i midten: Knud Poulsen)

Fra 1919 gik Knud  Poulsen i Ryslinge Friskole hos lærer Kristian Skovrup. Den 10. oktober 1926 blev han konfirmeret i Nazarethkirken af pastor Rasmus Thorvald Knudsen. Knud Poulsen døde 15. september 1985 i Kerteminde.
Vinteren 1932-33 var han elev på Vallekilde Højskole, hvor hans mors fætter Povl Hansen havde været forstander i 30 år (1893-1923), men nu var blevet afløst af Anna og Uffe Grosen. Sommeren 1933 var han karl på gården Øyås, der hørte til højskolen, hos Sigrid Trier og Povl Hansens søn, Hans Trier Hansen. Fra november 1933 til november 1937 var han i perioder karl hos sin far på Påkærgård, men han tjente også på en gård i Søften ved Århus og hos  sin fars fætter Johannes Kristensen på Flægkærgård i Dalby. Vinteren 1937-38 var han elev på Ladelund Landbrugsskole. 

Kirsten Eleonora Jørgensen

Kirsten Eleonora Jørgensen (Nora) blev født  på Lykkegård den 15. september 1913 og døbt den 2. november i Mesinge kirke. Hun var datter af gårdejer Jens Jørgensen og Ane Petrine Olsen, Lykkegård i Tårup, Mesinge sogn.  Nora gik i Salby-Taarup Skole fra 1920 til 1927 hos lærer Peder Rasmus Olsen. Den 9. oktober 1927 blev hun konfirmeret i Mesinge kirke  af provst Ludvig Andreas Valentiner. Det var det år, Lykkegård brændte, hvilket gjorde et dybt indtryk på hende. Hun døde 7/11 1992 i Kerteminde.

 Kirsten Eleonora Jørgensen 1933

Nora Jørgensen (som hun kaldte sig) tjente efter konfirmationen på Kærbygård i Vester Kærby (ca. 1928), hos  Johannes Kristensen på Flægkærgård i Dalby, på en gård i Ejby ved Odense (1934) og hos dyrlæge Harding Lange  i Mesinge. Den sidste plads hun havde, før hun blev gift, var på en gård i Gislev (1939-40), hvor hun var husbestyrerinde. Desuden skiftedes hun og søstrene  til at tjene hjemme på Lykkegård. Hun deltog ivrigt i byens og egnens liv, og når der var mulighed for det, medvirkede hun og søstrene gerne  i de årlige dilettantforestillinger, der blev opført for publikum i den nyopførte Lykkegårds vognport af "Tårup Selskabelige Forening". 
Billedet herunder er fra opførelsen af "Sognefogedens Pigebørn" (ca. 1931). Maler Lange i Mesinge plejede at stå for dekorationerne og musiker Chr. Hansen, Birkebjerg, sørgede for musikken.

Fra venstre: Nora Jørgensen (Lykkegård), Hans ?, Peder Andersen (Lille Salbyvej), Viggo Larsen (Tårup), Hans Marius Hansen (Breidablik), Søren Jørgen Hansen (Skovgård), Jensine Thaarslund (Tårupgård), Inger Jørgensen (Lykkegård), Hans… Forrest: Marie Hansen (Breidablik), Gunnar Hansen (Breidablik), Thomas Juhl Thomsen (Møllerhøjgård)

Den 22. september 1940 blev Knud Poulsen og Kirsten Eleonora Jørgensen viet i Mesinge kirke. Turen til og fra kirken foregik i åben karet forspændt to af Jens Jørgensens heste. Kusken var søn af hans fætter Niels Jørgen Severin Sørensen, Bregnør.

Nora og Knud Poulsen, 22. september 1940

I foråret 1940 købte Knud Poulsen gården Solbakken i Højes Dong, Lunde sogn på Sydfyn. Gården havde 23 tdr. land. På Solbakken fødtes deres tre ældste børn. Gården blev solgt 1/8 1945. Indtil 1/2 1946 boede familien på Påkærgård hos Ole Poulsens enke.

Solbakken 1945 Pilegård sommeren 1952

Den 1/2 1946 overtog Knud Poulsen Pilegård, Gultved, Kværndrup sogn. Det var en firlænget gård, opført i bindingsværk og med stråtage. Gården havde ca. 25 tdr. land. I årene 1948-52 blev Pilegårds stuehus moderniseret med centralvarmeanlæg, badeværelse og nyt køkken. Desuden opførtes en ny svinestald. På Pilegård blev de to yngste børn født.
Efter at have boet 12 år på Midtfyn  købte og overtog Knud Poulsen og Kirsten Eleonora  Lykkegård den 1. november 1952. Jens Jørgensen og Petrine kom på aftægt på gården til deres død i hhv. 1965 og 1974. (Se aftægtskontrakt). Lykkegård havde et jordtilliggende på ca. 50 tdr. land.

Familien Poulsen 1950

Lykkegård fra 1952  til 1985

Gården, som Nora og Knud Poulsen overtog 1. november 1952, fremstod stort set uden ændringer siden byggeåret 1927, både hvad angår bygninger og driftsform. Trækkraften bestod af  heste, så derfor var der på gården en stor hestestald med følbokse. I kostalden var der plads til 12 malkekøer + opdræt.  Der var 9 malkekøer. Svinestalden bestod af to-tre stier, og bestanden var på  20 svin. En egentlig målrettet svineproduktion var der ikke tale om. Gårdens væsentligste indtægt stammede fra mælkeproduktionen.
Jordarealerne var vandlidende og kalktrængende, hvilket var medvirkende til, at afgrøderne ikke havde givet et tilfredsstillende udbytte, så i i løbet af de første år blev jorderne derfor gennemdrænet og merglet/kalket.
Lykkegård var i årene op til 1952 blevet drevet af skiftende bestyrere, da Jens Jørgensen  var blind og derfor havde svært ved at følge med, så det var en af årsagerne til, at gården i 1952 ikke driftsmæssigt var på højde med almindelig standard.
I  de følgende år arbejdede Knud Poulsen målrettet på en forbedring af gården og en effektivisering af landbrugsproduktionen, bl.a. gennem mekanisering.
Hestene blev udskiftet med to traktorer og hestestalden inddraget til svin. Koholdet blev øget til 16-18 køer, indtil disse i 1970 solgtes til fordel for en øget svineproduktion, I 1961 opførtes en helt ny svine- og sostald på 300 m2, og produktionen steg til omkring 400 fedesvin om året.
Fra 1953 til 1958 blev der høstet med selvbinder forspændt traktor. I 1958 udskiftes selvbinderen med den første mejetærsker.
Indtil november 1952 blev der kun avlet foderroer, men fra 1953 blev sukkerroer en vigtig del af afgrøderne. Der blev bygget siloer til ensilage og  sukkerroeaffald. Fra omkr. 1960 var såvel kornhøsten som roehøsten fuldt mekaniseret med tidssvarende maskiner, og der var blevet opført et større maskinhus samt bilgarage. Familien fik bil i 1955 !

Læs: "Da ferien kom til Hindsholm"

Selv om gården i 1952 kun var 25 år gammel, var stuehuset bygget uden bekvemmeligheder af nogen art. Bortset fra en vandpumpe i et lille bryggers var der ikke indlagt vand. Et stort bryggers i staldlængen var indrettet med vandpumpe, gruekedel og  håndtrukken vaskemaskine. I samme bygning var der 2 wc'er med spande, der skulle tømmes på den nærliggende mødding. I køkkenet var der et brændekomfur + to gasblus. Huset blev opvarmet af kakkelovne. Der blev fyret med brænde, koks og briketter. 
I februar 1956 blev der indlagt vand i køkkenet. Brændekomfuret blev udskiftet med et gaskomfur. I 1957 blev der indrettet  badeværelse med toilet, håndvask, og bruser og installeret en  varmtvandsbeholder. Vandet blev opvarmet ved gas.
I december 1958  blev der installeret oliefyr.  Efter oliekrisen i 1973 blev oliefyret  udskiftet med et halmfyr.

I perioden 1958-63 forpagtede Knud Poulsen 30 tdr. land (af Møllerhøjgård), så han i denne 5-års periode drev 80 tdr. land.
Der har på gården været skiftende folkehold vekslende mellem 1 og 2 karle samt en husassistent, der sammen med børnene tog del i markarbejdet i de travle perioder.
Den daglige husholdning bestod i 1952 af 11 personer. Til beg. af 60-erne svingede tallet fra 9-11, hvorefter det begyndte at tage af. Fra 1975 boede Nora og Knud Poulsen alene på gården og drev den uden fremmed hjælp.

Læs om hjemmeslagtning og storvask på gården i 1956.

Nora og Knud Poulsen var medlemmer af Kerteminde-Dalby Valgmenighed, og børnene gik i Dalby Friskole. (De tre ældste startede dog skolegangen i Trunderup Friskole på Midtfyn, 1948-52). De var med i foreninger og bestyrelser, gik til møder og foredrag, både af faglig og kulturel art, men ellers deltog de i byens sociale liv, og de holdt meget af at samle familie, naboer og gode venner til større arrangementer, bl.a. i Mesinge Forsamlingshus. De foretog mange udenlandsrejser, de første år  (i 60-erne) i egen bil, siden blev det flyrejser. Deres sidste rejse, foråret 1984, gik til Kenya med safariture og besøg på Karen Blixens farm.

 

                 Lykkegård 1960

Nora og Knud Poulsen  solgte Lykkegård  i marts 1985 og overtog pr. 1/9 samme år et hus på Tyrebakken 12 i Kerteminde. Her døde Knud Poulsen 15. september 1985 og blev bisat fra Mesinge kirke 20. september. Kirsten Eleonora  døde samme sted 7. november 1992 og blev bisat 13. november.

Nora og Knud Poulsens børn:

(Alle er døbt i Nazarethkirken i Ryslinge af valgmenighedspræst J.M. Lundby)
1. Jens Ole Poulsen, født på Solbakken, Lunde sogn, f. 16/8 1941, d. 10/4 1996(3 børn).
Gift 26/7 1969  med Inger Elise Ekman
2. Gunnar Poulsen, født på Solbakken, Lunde sogn, f. 19/3 1943 (3 børn).
Gift 2/8 1969 med Agnete BeckThomsen.
3. Inger Margrethe Poulsen, født på Solbakken, Lunde sogn, f. 18/12 1944 (ingen børn).
4. Karen Sigrid Poulsen, født på Pilegård, Kværndrup sogn, f. 24/10 1946 (3 børn).
Gift 5/2 1966 med Helmuth Andersen
5. Knud Erik Poulsen, født på Pilegård, Kværndrup sogn, f. 27/7 1948 (2 børn).
Gift 10/4 1976 med Else-Marie Lausten Heinsvig.

Jens Ole 1994 Gunnar 2004 Inger 2004 Sigrid 2006 Knud Erik 1995

 

Nora og Knud Poulsens efterkommere:
2. juni 2007
Fraværende: 2 voksne + 4 børn
familien2007.jpg (126592 byte)
 14. juni 2008
Fraværende: 2 voksne + 2 børn
(+ et barn, der sov)
familie08.jpg (212897 byte)
20. juni 2009
44 personer: Fraværende: 3 voksne+3 børn
Klik på billederne og se dem i et større format.
 

 

Til Lykkegårds historie     

Dagligliv på Lykkegård 1956          

Til Ole Poulsen og Sigrid Kirstine Hansen  (Knud Poulsens forældre)

Til Jens Jørgensen og Ane Petrine Olsen (Kirsten Eleonoras forældre)

Til startside