Til startside

Lykkegårds historie
En oversigt

Lykkegård, tidligere matrikel nr. 6 (nu 6a), er beliggende i landsbyen Tårup, Mesinge Sogn, Bjerge Herred, tidligere Odense Amt (nu Fyns amt/fra 2007 Region Syd).

Lykkegård ca. 1980

I 1664 var gården ejet af Herredsfoged Hans Krag, Kraghgården, Mesinge. I 1680 angives ejeren at være "Salig Hans Krags Arvinger", d.v.s. hans søn Knud Krag. Gården blev mellem 1680-1688 solgt til Hverringes ejer Niels Krabbe. Mads Nielsen er den første, der nævnes i Hverringes fæsteprotokol.
Fæsterækken kan føres tilbage til 1664, så gården er mindst 340 år gammel. 
Lykkegård har stort set haft det samme jordtilliggende fra 1664 til udstykningen 1912. 
(Kilder: Nyborg Amtsstue: Matrikel for Hindsholm Herred 1664, 1680, 1688 og 1701 samt Hverringes fæste- og skifteprotokoller). 

Fæstere og selvejere 1664-1985

Søren Christensen Fæster i 1664
Rasmus Povelsen:  Fæster i 1680
Mads Nielsen, Martofte:  Fæstebrev 1/3 1685.
Morten Pedersen, Viby:  Fæstebrev 26/5 1735.
Peder Olufsen, Måle:  Fæstebrev 2/3 1742.
Jørgen Nielsen, Viby:  Fæstebrev 20/4 1758.

Niels Jørgensen, Tårup: 

Fæstebrev 10/3 1803.
Jens Nielsen, Tårup:  Fæstebrev  7/4 1848.
Skøde 18/12 1872.
Jeppe Jørgensen, Bregnør:  Skøde 14/3 1879.
Jens Jørgensen, Tårup:  Skøde 19/6 1919.
Knud Poulsen, Gultved:  Skøde 1/11 1952.
Henning Jensen, Over Kærby  Skøde marts 1985

Jørgen Nielsen, der blev født på Kastelsgården i Viby,  fik som den første af slægten udstedt fæstebrev 20/4 1758. Fæstebrevet er underskrevet af Geheimeråd Peder Juel, Hverringe. Gården forblev derefter i samme slægt i 227 år, indtil den i 1985 blev solgt af Jørgen Nielsens tip-tipoldebarn Kirsten Eleonora Jørgensen, gift med Knud Poulsen.

I 1750 lå gården midt i selve landsbyen Tårup. Efter at udskiftningen havde fundet sted i 1796, blev den  1803-04 af Stamhuset Hverringe  flyttet ud på Tårup Mark - til "Lodden" eller "Yderløkken", deraf navnet Løkkegaard eller Lykkegaard . Afstanden til bymidten var ca. 1 km. Gården var firlænget og blev opført i bindingsværk og med stråtage. Ved udflytning var det normalt, at man genbrugte byggekonstruktioner og bindingsværk, men ifølge "Syns- og Taxationsforretningen", som blev foretaget i forbindelse med gårdens opførelse, ser det ud til, at gården var nyopført. Jordstykket i Tårup by, hvorpå gården lå, blev aldrig bebygget, men er indtil i dag blevet drevet som en af Lykkegårds marker.
Fæsteren af den udflyttede gård var Jørgen Nielsens søn, Niels Jørgensen, som fik fæstebrev  10/3 1803 (se: Fæstebreve).

Niels Jørgensen efterfulgtes i 17/4 1848 af sønnen Jens Nielsen, som 18/12 1872 frikøbte gården fra Hverringe (se skøde). Ved markvejen, der førte op til gården, lod Jens Nielsen opstille et led flankeret af to granitsten. Årstallet 1872 blev indhugget  i stenene. Det er sandsynligvis også Jens Nielsen, der har givet gården navn.
Gårdens størrelse i 1872  var: 
Hartkorn: 7 Tønder, 2 Skæpper, 3 Fjerdingkar, 3/4 Album (ca. 70-75 Tdr. land).
Efter Jens Nielsens død blev gården den 14/3 1879 overtaget af hans brodersøn Jeppe Jørgensen, der samme dag giftede sig med  Jens Nielsens enke.

Den 12/11 1912 gav greve Hans Rudolf Juel på Hverringe tilladelse til, at der fra Lykkegård blev udstykket en parcel, 6 b.
Størrelse: Hartkorn: 1 Tønde, 0 Skæpper, 1 Fjerdingkar 1 1/4 Album. 
Matr. nr. 6b blev købt af Thomas Johannes Lange, gift med Jeppe Jørgensens datter Britta Margrethe Jørgensen, som i den forbindelse modtog en del af sin arv.

Den 30/12 1913 gav greve Hans Rudolf Juel tilladelse til, at der fra Lykkegård blev udstykket endnu en parcel, 6.c.
Størrelse: Hartkorn: 0 Tønder, 7 Skæpper, 2 Fjerdingkar, 2 1/4 Album.
Matr. nr. 6c blev købt af  Jeppe Jørgensens yngste søn Hans Edvard Jørgensen, som derved ligeledes modtog en del af sin arv.

Matr. 6b 1948
Kilde: kb.dk/danmarkfraluften
Matr. 6c 1948
Kilde: kb.dk/danmarkfraluften

Efter udstykningen benævnes resten af Lykkegård som Matr. nr. 6a og beskrives således omkring 1914: 
"Matr. nr. 6 a af Tårup. Hartkorn 5 Tønder, 2 Skæpper, 3 Fjerdingkar, 1/4 Album. Ejendomsskyld 33.000 kr. Brandassurance for Bygningerne ca. 13.450 kr.
Areal 48½ Td. Ld., deraf Ager 47, Eng ½, Have og Gårdsplads 1. Størstedelen af Agermarken drives i en 7-marksdrift: ½ Helbrak, Rug, Byg, Roer, Blandsæd og 2-års Græs. Jordens Bonitet er dels Lermuld på Lerunderlag, dels gruset Muld og dels lettere Muld på blandet Underlag af Ler og Grus. Der holdes 11 Køer, 10 stk. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr af rød dansk Race, 4 Heste, 1 Plag og 3 Får. Det pågældende År solgtes 15 Fedesvin."
(Kilde: J.C.B. la Cour: "Danske Gaarde")

Lykkegårds beliggenhed før 1927.
 6a, 6b og 6c's nuværende beliggenhed (2006)

Den 19/6 1919 (jvf.  skøde ) afstod Jeppe Jørgensen  den reducerede Lykkegård til sin ældste søn, Jens Jørgensen, der fra 1912 havde været gårdbestyrer. Ved overtagelsen udbetalte han 1000 kr til hver af sine søskende, hvorefter arven var gjort op.
Foruden de førnævnte søskende, Britta Margrethe og Hans Edvard, havde  søsteren  Gertha Jørgensen  modtaget et  arveforskud 11/1 1914.  Fra Jens Nielsens søn, Niels Jørgen Nielsen, fremlagdes ved Jeppe Jørgensens død en arveafkaldserklæring, dateret 15/1 1914. 
Ved overtagelsen af gården blev der udfærdiget  en  aftægtskontrakt mellem Jeppe Jørgensen og Jens Jørgensen. Den kom dog kun til at gælde i 17 dage, da Jeppe Jørgensen døde den  6. juli 1919.

Jens Jørgensen indfriede panteobligationen til Stamhuset Hverringe den 4. september 1922, men optog i stedet for et lån på 20.000 i Fyens Stifts Sparekasse, men var dermed befriet for sine økonomiske forpligtelser i forhold til Hverringe.
Den 15. marts 1927 nedbrændte gården af uopklaret  årsag. Man mente, ilden kunne være påsat af en karl på gården. Han og Jens Jørgensen  havde forinden haft en kontrovers, og karlen var blevet afskediget. Mistanken blev aldrig bekræftet.
Ved genopbygningen fik den  sin nuværende beliggenhed på Tårup Vestergyde 95. Navnet "Lykkegaard" blev skrevet på stuehusets sydgavl og årstallet 1927 på ladegavlen. Granitstenene blev flyttet til den nye gårds indkørsel, hvor de stadig står. (Se Avisartikel om branden)

Indtil 1957 markeredes den  gamle gårds beliggenhed  af en markvej, en træhjelm, et vandhul samt en række af de gamle træer. Hjelmen faldt i 1957, men træerne blev stående til efter 1985.

Lykkegård 1956.
"Hjelmen" t.h. i billedet

Den 1/11 1952 købte og overtog Knud Poulsen, gift med Jens Jørgensens datter Kirsten Eleonora Jørgensen,  Lykkegård. Jens Jørgensen og hans hustru kom på aftægt på gården til deres død i hhv. 1965 og 1974. Der blev udfærdiget skøde og   aftægtskontrakt.
Knud Poulsen solgte Lykkegård  i marts 1985 og overtog pr. 1/9 samme år et hus på Tyrebakken i Kerteminde. Her døde han 15. september 1985. Kirsten Eleonora  døde samme sted 7/11 1992.
Lykkegård blev købt af Hanne og Henning Jensen. Gården drives i dag (2005) som en del af Henning Jensens øvrige ejendomme, hvortil nu atter hører matr. 6c.

 

Lykkegårds historie 1952-1985 - Knud Poulsen og Kirsten Eleonora Jørgensen

Til Stamhuset Hverringe

Se dokument vedr. Hverringes salg af  bøndergårde i Mesinge Sogn 1872-73

Til Fæstebreve, skøder, synsforretninger og aftægtskontrakter 

Til startside