Til startside

Ringe Sogn omkring 1800

Ringe Kirke


I sin bog: 'Ringe Sogn omkring 1800' beskriver Hans Leerbech bl.a., hvordan  bryllup, barnedåb og begravelse foregik i begyndelsen af 1800-tallet.

Hans Leerbech  var præst i Ringe Sogn fra 1807.

(Jeg har ændret almindelige ords stavemåde til nutidsdansk, men har bibeholdt de fleste gamle ord samt den sproglige formulering.)

 

Bryllup:

"Til et bryllupsgilde indbydes:

a)  Byens eller laugets familier.

b) Såvel brudgommens som brudens pårørende i fjerneste led.

c) De som ere pligtige at være til stede.

d) De til hvis bryllupsgilde, brud eller brudgom tilforn have været, og ofret deres såkaldte, hæderlige skænk og gave, som nu skal tilbagebetales. Almindeligvis holdes bryllupperne om løverdagen, og da tilbringes om torsdagen forud, ligesom ved barselgilder, den såkaldte føring, hvor da opvartes med mad og drikke for de førende, såvelsom for brudepigerne, hvilke den dag have haft forretning med at pynte kirken til den forestående højtid. Om løverdag morgen møde bryllupsgæsterne i brudehuset, og brudgommen køres da did tilligemed sine brudemænd, hvor den allerede pyntede brud skal uden for døren modtage sin brudgom og føre ham ind i huset. Når brudeskaren formodes at være sanket, køres til kirken, hvortil brudemænd, brudekoner og brudepiger ere pligtige at følge. Af de øvrige indbudne gæster følge just ikke ret mange, om dette er fordi en brudetale er almindeligt eller for at spare offeret til præst og kirkesanger, tør jeg ikke sige, dog må altid nogle unge karle til hest ledsage brudeskaren med raske piskesmæld frem og tilbage.. Processionen til kirken skeer i følgende orden:

a) Musikanterne, som under klokkekimen spille på klarinet en march, b) efter dem følge brudepigerne parviis, c) derpå bruden og  d) efter hende de hende følgende koner  og e) derpå brudgommen og de mandfolk, der ere i hans følge. I kirken dele brudepigerne sig på begge sider af stolene, medens brud og brudgom går igennem dem op til de for dem bestemte stole. Efter at den sædvanlige højtidelighed med sang, vielse og offring er tilende, forlade de kirken på samme måde som ved indtrædelsen, kun med den forskel at brudgommen da går først. Ved kirkedøren modtages de atter af musikanterne, som ligeledes med en march fører dem til deres vogne. Efter hjemkomsten opvartes med brændevin, brød og tobak, medens skafferen bringer alting i orden til bryllupsmåltidet, og får placeret brudeparret for enden af bordet, hvorefter gæsterne uden undtagelse, så mange som ere tilstede, på et for brudeparret hensat tallerken, en efter anden går op at ofre deres hæderlige skænk og gave.

Nu anvises af skafferen enhver sin plads ved de forskellige  anbragte borde i stuer og loen, som til den ende er betrukket med  lagen, og maden er her, som almindelig ved gilder, først sød suppe, dernæst steg, kødsuppe, kød med peberrod og tilsidst sylte eller kage. Skænk og tobak må under måltidet ikke savnes, og musik af fioliner jævnlig lade sig høre, men allerlystigst, når tallerkenet under kødsuppens nydelse går omborde til fordel for musikanterne- ikke for fattigkassen.

Efter endt måltid  læser skafferen fra bords, og i sin tale tillige takker gæsterne for den ære og tjeneste, de have bevist brudeparret, ved at følge dem til og fra kirke, ofret dem deres hæderlige skænk og gave og taget til takke med et tarveligt måltid. Han indbyder dem til at forblive hos dem om aftenen, jo længere jo kærere, og at møde næste dag for at følge brudeparret til kirke og hjem igen til middagsmåltid Han lover dem på brudeparrets vegne at forbedre  det tarvelige måltid ved hele aftenen at opvarte med godt øl, villig skænk og lystig musik, så at alle, med Guds hjæp, skal få en glad aften Han gør derpå undskyldning, fordi han ikke har kunnet tale så godt, som han burde og byder velbekomme eder allsammen.

Efter måltidet opvartes med kaffe, og stuen gøres ryddelig til dans, som åbnes af skafferen med bruden. Efterat have givet hende en stadig menuet og en lystig hopsa, overleverer han hende til sin brudgom, som ligeledes danser med hende alene et par danse, hvorefter dansen først bliver almindelig og vedvarer til langt ud på natten.

Om søndagen går brudeparret i kirke, og den egentlige højtidelighed fraregnet, er beværtning, opvartning og lystighed den samme. Til trediedagsgilde om mandagen samles i almindelighed byens folk, dog er da sjælden dans.

At slige gilder ere meget bekostelige, skønnes lettelig. Dog ønsker brudeparret jo flere gæster jo kærere, fordi brudegaverne da blive desto større, endskønt den dog ikkun kan anses som en gæld der nu betales, eller som et lån, de siden ved given lejlighed må betale tilbage.

Intet slippes lettere fra  end brudeklæderne, thi brudgommen bruger sin almindelige højtidsdragt og bruden sin sorte kjortel. Den øvrige stads hun skal have på hoved og bryst, må brudedekonerne sørge for at tilvejebringe, hvilket igen aftages og tilbageleveres, når bruden efter et par timers dans omklædes. Når hun næste dag går i kirke, bærer hun sin konehue og sine sædvanlige højtidsklæder."

 

Barnedåb:

"Til at holde barnet over dåben indbydes i almindelighed en af de nærmeste slægtninge, enten i eller uden sognet. Til at stå hos møder en kone, der giver die, for i påkommende tilfælde bedre at styre barnet under kirketjenesten. Til faddere tilsiges af hele byen en mand af hver familie, hvis byen ikkun består af eet laug. Er byen delt i flere laug, møde ikkun de til lauget henhørende, med mindre familieforbindelser  heri skulle gøre en undtagelse. Konen som almindelig holder sin kirkegang den dag, følges af alle byens eller laugets koner, som, hvis de ikke selv møde, sende en tjenestepige, eller i al fald et barn i sit sted. Og således bliver et sådant gilde almindeligt for hele byen, ligeså bekosteligt for barnets forældre, som byrdefuldt for de øvrige, thi for enhver indbudt familie må, efter tidernes lejlighed og vedkommendes større eller mindre evne, føres høns, æg, lamme- eller kalvekød, ferske eller saltede gæs eller ænder, og en lejet kokkekone forestår madlavningen.

Under måltidet opvartes flittig med øl og brændevin, og efter måltidet med kaffe, hvorefter selskabet almindeligvis skilles ad. Dog har man i en af sognets byer indført den skik at fornøje ungdommen med dans, og til næste dag indbyde byfolkene til middag.

Gives faddergave, da sker dette i kirken. Efterat dén nemlig, der bærer barnet, har været til offers, stiller hun sig ved udgangen til sin stol, med barnet på armen og de fra offers nedkommende faddere lægge da efterhånden deres gave på barnets bryst."

 

Begravelse:

"Begravelsesgilder have dette tilfælles, at de nærmeste slægtninge dertil indbydes og lauget tilsiges til at bære afdøde til jorden. Fra denne pligt kan ingen vedkommende under noget påskud, uden mulkt, unddrage sig. Kan han ikke møde selv, må han sende en anden vedkommende i sit sted. Maden til gildet er, for de indbudne, også den samme som ved de øvrige gilder (sødsuppe, steg, kødsuppe, kød med peberrod og til sidst sylte eller kage).

Men begravelser ere forskellige fra hinanden i henseende til højtideligheden, da over nogle afdøde holdes ligprædiken i kirken, hvor da oplæses den afdødes vita et fata. Over andre holdes en tale ved graven, og over de fleste sker alene jordspåkastelse uden videre ceremoni. Også ere de deri forskellige, at til begravelsesgildet indbydes  foruden den afdødes pårørende også de, som have båret liget til jorden. Efter andre følge blot de indbudne pårørende med hjem, og bærerne tilsiges da af oldermanden, sædvanlig på kirkegården, at møde om aftenen for at drikke afgang."

 

Den tids samkvem blandt unge:

"Til de unges fornøjelser regnes jule- og fastelavnsgilder, de første ere hyppigere end de sidste, hvilke oftest foranlediges ved et eller andet stykke, en trængende kunne sætte på spil for at fortjene noget til livets nødtørftighed.  De første finde derimod for det meste sted hver søn- og helligdagsaften, snart hos en snart hos en anden, hvor bedst lejlighed gives.  Et sådant gilde gives navn af spise-bal.

Her ses ikke så meget på levemåden, der i det højeste bliver smørrebrød og brændevin, som på hovedsagen - dansen og den lidt for megen fortrolige omgang imellem begge køn, hvilken går såvidt, at endog pigerne undertiden foranstalter en slig glædskabs sammenkomst for karlene.

En sommerfornøjelse, som i de senere år er bleven kun altfor almindelig bør jeg for fuldstændigheds skyld ikke forbigå. Det er gadevandring om sommeraftener til ud på natten. Da sværmer den konfirmerede ungdom af begge køn om i måneskinnet, ved hvilket man hist og her opdager et ensomt par. At den inderligste fortrolighed her er herskende, er lige så let at gætte, som det er uden for al tvivl at det ikke kan have den bedste indflydelse på sædeligheden. Husbond og madmoder ville forgæves søge at hindre disse nattevandringer, som oftest bliver svaret: Natten er vor egen."

 

Tilflytning og fraflytning:

"Når nogen ankommer til en by, må han, forinden han optages i bylauget, give igang. Så længe denne ikke er givet, har han ingen laugsret, dvs. han deltager ikke  i byens offentlige forhandlinger, møder desårsag ikke efter at hornet er gået ved gadestævne, modtager ikke af oldermanden noget bud i byens anliggender, er udelukt fra laugets samlinger af hvilkensomhelst slags. Har han givet sin igang, så er han derved indlemmet i lauget og har påtaget sig alle dets vedtagne forpligtelser og er gjort delagtig i alle dets rettigheder.

Forlader han lauget, enten fordi han ikke har lyst til at være deri - hvilket dog sjældent er tilfældet - eller fordi han flytter andetsteds hen, da må han give afgang...

I dette igangs- og afgangsgilde deltager alene laugsmændene, og det består almindeligvis i en halv tønde øl, nogle kander brændevin og noget tobak, som da på en bestemt tid hos den vedkommednde nydes."

Til startside med oversigt