Til startside

Ryslinge Friskole     

 

Ryslinge friskole før 1889

  
  
(Fra: A. Ankerstrøm: "Friskolen i 100 år I" (udg. 1949)

"I Ryslinge virkede Vilhelm Birkedal, og her begyndte Kold sin Højskole. Den aandelige Vækkelse, som stammer herfra, blev en naturlig Baggrund for Ryslinge Friskole. Den begyndte i Marts 1856 hos Snedker Kristian Møller paa Lørup Mark. Der var 14 Børn, og da det kneb med Pladsen, maatte to af dem sidde paa Ligskamlerne. Senere flyttede Skolen ud i Laden. Den første Lærer hed Justesen, en flink og dygtig Mand, der dog efter 2 Aars Forløb søgte ind i den offentlige Skole.
Derefter kom Kristian Appel, der virkede ved Skolen i 31 Aar. Han købte en Ejendom ved Hestehaveskoven, som han indrettede til Skole, og ved sin Bortrejse 1889 solgte han den til en Husmand. Der blev nu bygget en ny Skole, som senere, i 1914, er udvidet med en Tilbygning.

Den 1. Sept. 1889 overtog Kristian Skovrup Lærerpladsen. I hans Tid voksede Børnetallet til op imod 100, saa der siden 1894 maatte holdes Lærerinde. Een af de mest skattede i Kredsen var Karen Mathiasen. Ogsaa Aftenskolen vandt stor Tilslutning, omkring 100 Elever. Men da Skovrup i 1930 trak sig tilbage, kom der stærke Brydninger i Kredsen, og en Del af Forældrene tog deres Børn ud af Skolen og oprettede en Friskole i Lørup.
Skovrup efterfulgtes af Harald Bredsdorff, der nu er Frimenighedspræst i Trængstrup paa Himmerland. Det nuværende Lærerpar (1949) er Gudrun og Vagn Christensen"

Ryslinge friskole 2006 

(Af: H.M. Henriksen: "Ryslinge Sogns Historie"):

"Ryslinge friskole var som omtalt startet 1856 under vanskelige forhold ved kommuneskolen og til afløsning af Justesens private skole i matr nr. 42 i Lørup, idet Kristian Appel byggede et træhus til skole på det nuværende forsamlingshus' grund. Han havde 1860 ialt 68 børn. I 1864 deltog Appel i krigen og havde Jørgen Pedersen, senere landstingsmand og redaktør af Fyns Tidende, som vikar. Men efter hjemkomsten fortsatte han skolen, som han 1870 flyttede op i huset i Hestehaveskoven, hvor han byggede skole, som han passede sammen med de 5 td. land, der hørte til huset. Han giftede sig med »Trine Appels« fra Dømmestrup af en slægt, Andersen, der hørte til valgmenighedens trofaste støtter. På det nedbrudte bræddehus' grund opførtes Danmarks første øvelseshus, navnlig til våbenøvelser. Appel var en ilter personlighed, en varm fædrelandsven og en ivrig historie- og regnelærer. Årets største festdag var den sommerdag, han med sin skole drog til Gultvedholms skov for at mødes med egnenes andre friskoler. Han samarbejdede med Winthers skole, idet han havde gymnastik med begge skolers drenge, og det var en gymnastikundervisning med fynd og klem, imens havde Winther salonskydning med drengene holdsvis foran øvelseshuset. Det var en meget god ordning i en tid, da salonskydning var et skolefag i de midtfynske skoler, men det var vist nok ret enestående, at kommuneskole og friskole på den måde kunne samarbejde. Det forhindrede dog ikke Winthers skoledrenge, der var de fleste, i at foretage krigstogt i middagspauserne om til friskolen med lange kæppe, som de uden videre skar i skoven til ærgrelse for skovens parcelejere. Det var morsomt, fordi vi var de fleste, så Appels elever tog flugten ind i skolestuen, hvor vi ikke turde komme, da de derinde kunne få undsætning. Appel skældte dem ud for kujoner. Appel var kirkesanger i valgmenigheden, men kom som ivrig forsvarsven i det samme modsætningsforhold til sin kreds som Birkedal. 1889 opgav han sin skole, solgte den til husmandsbrug og overtog Holsted efterskole i Jylland.

Kredsen bygger skole til Kr. Skovrup
Karl Povlsen udpegede en kirkesanger til valgmenigheden. Det blev højskolelærer Kristian Skovrup, der kom fra Ebeltoft og også havde været højskolelærer på Bornholm, men iøvrigt var uddannet på Askov udvidede højskole. Han var sønderjyde fra Stepping sogn ved Christiansfeld, hvorfra han havde bevaret et stærkt rullende r i sin tale.
Han forlod 17 år gammel Sønderjylland og blev 1876 elev på Ryslinge højskole, var tjenestekarl i Ryslinge og i Haastrup, så han var ikke fremmed for egnen.
Det første år var Skovrup ugift og boede på Højvang. Kredsen ejede jo ingen skolebygning. Nu først tog forældrene sig af skolen og opførte 1890 en efter den tids forhold rummelig grundmuret skolebygning af gule sten og med stråtag bag en lille granskov på Sjællænderhusets (Brohusets) grund syd for Trolstrup bro. Det var altså på Lørup grund, men Lørup var også friskolefolkets faste borg med afd. Peer Peersen og Højvang som midtpunkt, og så er Nazaretkirken den kirke, der lå Lørup nærmest, så der går de fleste lørupper i kirke. Skole og kirke hører nærmest sammen. Stråtagets tiltrækning af lynet blev bygningens bane, idet den totalt nedbrændte ved lynnedslag 1949, hvorefter den nu er opført som en fuldt moderne skole og taget i brug i sommeren 1950. Børnenes opholdsstue er morsomt og vittigt dekoreret af Emil Hansen.

Kristian Skovrup var ikke alene en god børnelærer, der trænede energisk i færdighedsfagene og forstod at tale fængslende til børnene, sådan som der skal tales i en friskole. I vintertiden samlede han hver onsdag aften sognets ungdom, både karle og piger, til foredrag og oplæsning. Disse onsdagsaftener var ugens store begivenhed i min ungdom, når Skovrup med sin ypperlige fortællerevne rullede billederne op for os fra dagligt liv i norden, fra den franske revolution og fra Napoleonskrigene, så det aldrig var til at glemme. Ved ungdommens fester i det gamle øvelseshus holdt han altid en kvik lille opmuntrende tale ved bordet, hvor vi holdt fællesspisning ved medbragt mad, og fik en bajer til. Hele sådan et gilde med musik, øl og kaffe kostede i 1890'erne 40 øre. Vi var kun simpelt klædt, ingen af pigerne var i hvide eller kulørte balkjoler, men alligevel var det festligt, og vi morede os. Kl. 11 forlod Skovrup selskabet og overlod resten til os selv, og det kunne han roligt. Der blev ingen forandring, fordi vi var ene. Han havde ved sin færd iblandt os opdraget os til at stå på egne ben. Når musikken sluttede med »Forgangen nat« sang vi en aftensang sammen og gik hver til sit".

 

Til Ryslinge sogn

Til Ryslinge Valgmenighed

Til startside