Landsbyen Sødinge

893 Tdr. Land = 80 Tdr. 7 Skp. 3 Fdk. ½  Alb.   med 150 Indbyggere 1787.

Sødinge er ligesom Ringe og Boltinge en By fra Jernalderen, og Navnet betyder Folk ved Søen.
I vor Tid kan vi ikke uden videre finde nogen Sø ved Byen, men i Begyndelsen af 1800-Tallet var der tydelige Spor af Søen, der strakte sig fra Gadekæret ud over Vengeløngen, Højelung, Damshaverne, Hislorum, Brededam og Lammehave Mose. En Rand af lave Bjerge har omkranset Søen, nemlig mod Nord Viges Bjerre, mod Øst Borrebjerg, Møllebjerg og Borebjerg samt endelig mod Syd Røgenhøj. Hislorum var engang en Ø ude i den vandfyldte Sø. De nordligste Gaarde i Byen har oprindelig ligget paa en Halvø, der skar sig ud i Søen. De udgør den nederste Del af Byen og kaldes Nederbyen. Her maa vi antage, at den første Bebyggelse har været, og Sødinge har været det selvfølgelige Navn til Beboerne paa dette Sted. Da Byen voksede, var der ikke Plads til flere Gaarde mellem Borrebjerg og Søen. Saa byggede man oppe bag Møllebjerg østen for Borebjerg, og saaledes opstod Overbyen. Den Dag i Dag er Sødinge tydeligt delt i disse to Bydele. Borrebjerg Øst for Nederbyen og Borebjerg Vest for Overbyen maa være det samme Navn og har været Betegnelse for Højderne paa den østlige Søbred, hvor Bønderne bor.
Sødinge har et Sagn fra Den sorte Døds Tid. Der fortælles, at under denne Byldepest uddøde alle Mennesker i Sødinge paa to nær: en Mand og en Kvinde, der bosatte sig paa Henriksgaarden, Matr. Nr. 17.
Svenskekrigen 1657-59 var en frygtelig Katastrofe for Sødinge. Af et Pantebrev, som Kongen udstedte 1661, idet han pantsatte sine Indtægter af Sødinge, fremgaar det, at af Byens 19 Gaarde laa de 10 øde, og de 3 var afbrudte; den ene af disse blev nok aldrig genopbygget.

('Ringe Sogn. Historie og geografi.'ca 1946)

Til startside