Til startside

Taarup Smedie

Smedien ca. 1894

Smedeboligen (2002)

Den 1/3 1877 startede Hans Simon Larsen  sin smedevirksomhed i Tårup. Hans Simon Larsen (1851-1909) var søn af tømrer Lars Rasmussen og Kirstine Hansdatter, dattersøn af smed Hans Simonsen, Dalby. Hans hustru, Ane Marie Rasmussen, var fra Bullerup. Deres 11 børn voksede op i den lille smedebolig. Desuden boede den tidligere smed og hans husholderske, Marie, på aftægt i huset. Under Hans Simon Larsens  søn og sønnesøn, Aksel Larsen og Helge Larsen udviklede smedien sig til den omfattende virksomhed "Maskinfabrikken Taarup" i Kerteminde. (I dag "Kverneland A/S"). 
Hans Simon Larsens enke blev efter hans død boende i smedeboligen, hvor der blev indrettet en Brugs, som hun passede sammen med en datter. Da Aksel Larsen flyttede sin virksomhed til Kerteminde, købte den yngste bror Viggo Larsen hans villa i Tårup og indrettede gartneri i den gamle smedie.  Da hans hustru Louise overtog Brugsen, blev den flyttet til villaen. Smedeboligen ejes i dag af Viggo Larsens datter og svigersøn.

Om Taarup og Taarup Smedie omk. 1877 

Taarup Smedie omkr. 1900

(Af: Rasmus Jacob Larsens erindringer, Hans Simon Larsens ældste søn, f. 21/12 1878)  
"Far (Hans Simon Larsen) var jo nu blevet 25 Aar og begyndte at se sig om efter et Virkefelt for sig selv. Det voldte jo mange Spekulationer, for en Smedie kostede jo penge, og det havde hverken Far eller Mor. Men endelig fandt man Taarup, eller som man sagde, 'Taarbysmedien'. Hus og Smedie ejedes af en gammel Smed Jakob Jensen, han var midt i 70-erne og vilde sælge; og med den afsides Beliggenhed, som Taarup havde, var den jo ikke saa dyr. Farfar var med ved Handelen og saa som den kyndige paa Sagerne, og han fandt ud af, at der kunde blive en Bolig af det gamle Hus, naar det blev lavet i Stand, og det var han jo Mester for at kunde, og saa blev Handelen sluttet - en mærkelig Handel. Pengene, som var nødvendige, laante Far i 'Valgmenighedens Sparekasse', og saa begyndte han sin Virksomhed i Taarup Smedie den 1. Marts 1877.

Lad os se paa Forholdene, som de var, og paa Betingelserne. Huset var gammelt, der var Lergulv i de tre smaa Stuer, og Vinduerne var smaa og med grønlige Ruder, i Køkken og Bryggers var der Stengulv, og saa var der en mægtig Bageovn af Ler, som først blev nedrevet i min første Barndom. I Enden af Huset var Kostalden med Plads for en Ko, men alt var gammelt og forfaldent. Smedien var lille med en Esse og Straatag, og Værktøjet var som alt andet i Taarup meget gammeldags. Efter Handelsvilkaarene skulde den gamle Smed være paa Aftægt hos Far, d.v.s. bo og spise hos ham, og det var jo nu den almindelige Maade at ordne slige Sager paa; den gamle Smed havde en Husholderske, som paa den Tid var 44 Aar, og hende skulde far ogsaa give behørigt Husly, men dog ikke Kost. Det vilde sige, at Far, saalænge Husholdersken levede, ikke kunde sælge Huset, uden en eventuel Køber samtidig overtog Forpligtelsen med Hensyn til hende. Paa den Maade kom 'gamle Marie' i Fars Hus, og hun overlevede baade Far og Mor, idet hun først døde i 1928, hun var da 92 Aar, men om hende senere. Huset blev nu sat i Stand, Kostalden revet ned og ombygget til Bolig for den gamle Smed og hans Husholderske; og der blev lagt  nye Gulve i Stuerne og i Køkkenet, isat nye Vinduer og meget andet. Først blev Boligen til de gamle indrettet, og i den første Tid spiste Far hos dem, og den gamle Smed hjalp ham i Smedien. Men der var jo andre, der skulde sluttes Akkord med end Jakob Smed, nemlig alle 'Mændene', d.v.s. Gaardmændene.

At være Landsbysmed i de Tider og da navnlig mellem saa gammeldags Mennesker som Taarbymændene var ikke saa lige til. 'Bylavet' havde sin egen Akkord med Smeden og betalte Smedeløn omtrent paa samme Maade , som Præst og Degn fik deres Løn. Hver Mand leverede visse Tdr. Rug og Byg om Aaret samt Føde til Smedens Ko og hans Faar, ydede nærmere fastsat Kørsel o.l. Det var Smedens Løn. Naar der arbejdedes for en Gaardmand, fik Smeden og hans Folk tillige Kosten i vedkommende Gaard, og der blev herfra sendt en Karl til at hjælpe i Smedien under Arbejdet; ud over disse Ydelser in natura skulde der betales for Kul og Jern. Mange kom selv med Jernet, for en Smed kan jo lave gammelt til nyt. Saadan havde det været i den gamle Smeds Tid, og Far fortsatte omtrent uændret, men lidt ændredes der dog. Naar man lavede Kostalden om til Beboelse, kunde man jo ikke holde Ko og Faar. Akkorden blev da, at man i stedet for Føde til Koen leverede sød Mælk efter Tur hver dag paa Gaardene, og Faaret blev ligeledes sat paa Omgang hos Mændene et Aar ad Gangen. Det var en Ordning, som blev til Bøndernes Fordel, da Landbrugspriserne faldt, men Far blev dog ved med den gamle Ordning lige til 1896, da han opsagde sin Akkord.

Smedens Stilling var jo noget for sig i gamle Dage; Smedene indtog i de gamle Landsbysamfund en Stilling helt for sig selv. De var en slags Embedsmænd som Præst og Degn, og blev ved Gilder og andre Sammenkomster betragtet derefter. Sad Præsten øverst til Bords, var Degnen ved hans højre og Smeden ved hans venstre Side. Og en rigtig Smed skulde have Forstand paa næsten alting angaaende Dyr og alle Slags Redskaber. Han var saaledes en slags 'Klog Mand', særligt med Hensyn til Heste, og mellem de gamle Redskaber, Far  overtog, var da ogsaa Apparater til Aareladning: Ladestaal og Ladekøller til Hestenes Aareladning, Apparater til  Klinkning o.s.v. Alle disse primitive Redskaber havde man endnu i min Barndom, men jeg ved nu aldrig af, at Far virkede som 'Klog Mand' i alm. Forstand; men Folk spurgte ham til Raads om snart sagt alting.

Saadan var Forholdene altsaa i den gamle Taarup Smedie, da Far begyndte sin Virksomhed der. Og Kundekredsen 'Mændene' var jo, som nævnt, meget langt tilbage, alt stod stille. Der er ingen Gennemkørsel i Byen, og den ligger helt for sig selv, for en Del kom vel Vedhængningen ved det gamle heraf. I aandelig Henseende var der ligeledes Dødvande. Man gik i Mesinge Kirke, saadan som man tilpas kunde være bekendt, men mindst muligt, og til Alters to gange om Aaret, Gaardfolk paa Hverdagsaltergangene og Husfolk paa de almindelige Søndage. Bryllup, Barsel og Begravelser foregik, som det var foregaaet i mange Aar; en 'Skaffer' gik rundt og indbød ved en bestemt højtidelig fremsagt Formular, som han afleverede staaende inden for Døren med Huen i Haanden, Bylavets Folk til at deltage i de forskellige Højtideligheder og dertil hørende Spisninger, og Folk mødte i den til Begivenheden svarende Stemning. Paaklædning var der ikke saa megen Tvivl om, det var 'Kisteklæderne', som jo kun ellers kom frem ved de ovennævnte Altergangsdage. Almindeligvis gik jo alle i Hvergarn og Vadmel, selvfølgelig af egen Tilvirkning..............."  (Citat slut)

 

 

Til Landsbyen Tårup

 

Til startside med oversigt