Til startside

"Udskiftnings Forretningen for Salbye og Taarup Anno 1796"
(Afskrevet efter håndskrevet afskrift udført af lærer Peder R. Olsen, Salby-Taarup Skole)

Et uddrag:
Anno 1796 Fredagen den 25de November blev denne Forretning igen foretaget af Landvæsenskommisarierne udi Nyborg Amt, Amtmanden Hr. Kammerherre Schumacher, Justitsraad Bekker og Birkedommer Toftgaard, udi Gaardfæsteren Hans Poulsen af Broelykke hans Gaard i Salby, for efter Begæring af Hr. Landinspektør Nouvell at fortsætte bemeldte Forretning til endelig Slutning. Hr. Landinspektørens Promemoria følger Forretningen under No 7, hvorved tillige var til Stede som Udskifter bemeldte Hr. Landinspektør Nouvell som fremlagde under No 8 Indkaldelsen til Forretningen, som findes paategnet af Hr. landinspektør Nouvell, Forvalter Christensen, Præsten Hr. Høyer og Forvalter Berg. Af Lodsejerne var til Stede Broelykkes Ejer Hr. Landinspektør Utke, Ejeren af Hverringe Hr. Kammerjunker Juell, paa Scheelenborg Ejers Vegne Købmand Hansen fra Kerteminde og Præsten Hr. Høyer fra Mesinge. Hr. Landinspektør Utke foreviste Hr Baron Stieglitz Brockdorffs Brev in Originale og fremlagde Kopi deraf som han udbad denne Forretning indlemmet. I Følge hvilket den Protest som Hr. Baronen ved Birkedommer Trojel sidste Kommissariemøde lod gøre herved hæves og bortfalder. Den fremlagte Genpart af bemeldte Promemoria som med Originalen blev konfereret og rigtig befunden følger Forretningen under No 9.

Salby

Delingsplanen for Salby som blev dikteret af Landinspektør Nouvell. 

Salby og Taarup Byer har i Vestermark ingen frahegnet Markskel, desuden har Hverringes Fæstere i Taarup haft Strøjorder paa Salby Marker, hvilke ved Markskellets Sættelse imellem benævnte Byer bør udlægges til Taarup By, ligesom og Mesinge Møllers Agre paa Taarups Marker skal udlægges til Salby, og den Skolejord som Taarup By skal efter sit Hartkorn afgive til Mesinge Skole. Det ny Markskel som nu sættes mellem Taarup og Salby, tager sin Begyndelse i Skræddermarken paa det sydøstre Knæ og Gærdet ved Gaaseagre, løber i lige Linie imod nordvest til Brøden af Krogagre hvorfra det løber over Maalet No 8 mod Vesten til det forhen værende gamle Markskel, hvis Direction bliver uforandret, kun at noget ubetydeligt indtages til Salby fra Taarup Marker for at Hegnet kan blive lige. 

Salby har haft Jorder paa Viby marker der nu indtages nordøst for Østermarken af Viby Marker fra Ledet at regne og hen til Gærdet mellem Nymarken  og Øster Marken paa Salby Marker, paa dette ny Markskel bliver et Knæ omtrent 212 Alen fra Ledet, for Resten lige. For at udlægge Jord til Skolen i Mesinge og til Sognepræsten Hr. Høyer i Mesinge, for Strøjorder paa Salby Marker og Mesinge Møllers Agre paa Taarup Marker blev Gærdet fra Enghaven og hen til Ledet for Mesinge forandret saaledes at Hr. Høyer og Møllerens Grund udlægges samme Sted og Skolens Jord udlægges i den nordvestre Del af Vestermarken af den derværende Sylteng, dette Skel tager sin Begyndelse i Vesten og løber i Linie mod Østen til Vestermae-Engene, hvorfra det gør et Knæ og løber paa det gamle Tanggærde. 

Broelykke har haft Strøjorder paa Møllemaen, disse udlægges i den østre Side af benævnte Møllemae fra Tur-Engen hen til smaa Skovenge i  lige Linie, hvorfra det gamle Gærde imellem Broelykke Hovmarker og Keele-sige til lige mod Synden Høyeris, rettes saaledes, at Gærdet bliver lige, kun at et ubetydeligt Knæ bliver mod Vesten ved Mellemgærdet imellem Skræddermarken og Møllerengene. 

Om veje: 
Købstadsvejen fra Kerteminde og hele Hindsholm tager sin begyndelse i Skræddermarken ved Høyeris Huset, følger Hovmarks-Gærdet og fra samme nordvestre Hjørne gaar vejen til Gaulebanken (?) i lige Linie, men omkring Banken gør den et par ubetydelige Bugter, inden den naar Ledet, men fra Ledet løber Vejen i lige Linie til Byens Stræde. Denne Vej bliver Gyde, paa sidstbeskrevne Vej skal Taarup Vej støde ved Gaulene og løber sammen over Gaaseagrene, Stenkisteagre, lidt af Skrædders Øje og Gaulene. Denne Vej bliver Vej til Salby, Kerteminde og Hovvej til Broelykke og Hverringe for Taarup By og bliver der ingen anden Vej over Salby Marker for Taarup By undtagen Kirkevejen i Vestermarken, der bliver liggende som forhen, kun at samme fra Bugt til Bugt bliver lige, anførte Vej bliver Gyde. 

Vejen far Salby til Mesinge bliver uforandet, kun at samme afsættes lige og bliver Gyde. Strandvejen, som begynder ved Byen paa allerede anførte Mesinge Vej, følger siden Gærdet i Vestermarken, over Engene til Taarup Marker, denne Vej bliver ikke Gyde. Vejen fra Salby til Viby kan ikke synderlig forandres, paa samme bliver tre Bugter, hvoraf den første ved Kattekær, den anden ved Kattetorn og den tredje paa Broager, hvorfra den løber lige til Ledet, denne Vej bliver Gyde. Videre Veje vidstes ikke at være nødvendige for Salby eller andre paastødende Byer. 

Alle Veje paa Salby Marker, som bliver Gyde afsættes til 16 Alens Bredde, undtagen Mesinge Vejen i Vestermarken, hvis Bredde afsættes til 14 Alens Bredde. I Henseende til Tangen, der falder ved Stranden, forbeholdes enhver af Lodsejerne endskønt hans Lod ikke støder til Stranden, Ret for Fremtiden til at hente ligesom forhen den Tang enhver behøver. 

Ler- og Grusgrave: 
En Lergrav afsættes straks uden for Byen paa Bystykker af 12000 kvadrat Alens Størrelse, en Sandgrav paa Birkemoseagre af 10500 kvadrat Alens Størrelse for Resten intet almindeligt eller i Fællig for Byen, kun at den Knulle(?) som ligger paa Tilgenshøj bør være til fri Disposition for hele Byen saa længe indtil Vejen imellem Salby og Viby er fuldført, hvilken saavelsom øvrige Veje efter tre Aars Forløb bør være istandsatte - og efter den Tid ingen videre Ret til at hente Grus af samme. 

Efter at dette var oplæst for Lodsejerne, erklærede de at ingen af dem havde noget imod Planen at erindre. Landinspektør Nouvell der saavel for Kommissionen som tilstedeværende Lodsejere havde mundtlig forklaret Delingsplanen for Salby By, erfarede nu at samme ikke var enige  i den af ham lagte Plan, maatte derfor bede de eller dem som forlangte Forandring i samme, deres Paastand i Protokollen tilkendegivet. Hr. Landinspektør Utke erklærede sig med Planen fornøjet, hvilken han formente at være passende lagt.

Hverringe: 
Hverringe 2de Gaardfæstere i Salby beholder deres ved deres Gaarde liggende Tofter og Haver (Fiskergaard og Kragkærgaard), tager ved den vestre Side imellem Jens Fischer og Povells indhegnede Tofter det vestre Skels begyndelse, løber i Sønden over Rørbechs Agre, Raaehøj, Avlsgaard, Grovinehøj og Stennekes Krog saaledes at det søndre Punkt bliver 36 Alen imod Vesten fra Mellemgærdet imellem Østermarken og Skræddermarken. Det søndre Skel er Broelykkes Hovmarker, de østre Skel for Lodden er Vibyvejen til Knæet  ved Kattekær, siden løber Skellet udi lige Linie imod Sønden ned paa Broelykke Hovgærde over Katte Taaeliig Agre, Aalehøje Steens Agre og Pintze Kilde.
Resten af Jorderne for disse 2de Gaardfæstere, tages paa Møllemaen i sammes søndre Ende, saaledes at Skellet kommer til at gaa fra Østen til Vesten i lige Linie. Vejen, som skal løbe til denne Lod fra Landevejen og henover Broelykke Mølleenge, bliver af 10 Alens Bredde.

Præsten Hr. Høyers Mensalbonde
faar uden for hans Gaard en Toft paa 38.000 kvadrat Alen, hvilken begynder ved Hans Hansens (Bakkegaard)  nordvestre Hjørne af hans Have, gaar derfra imod Norden 204 Alen, hvorfra den igen gaar imod Sønden til Rasmus Poulsens (Elmegaard) Enghave  i en Længde af 107 Alen, hvorfra den løber imod Østen over benævnte Bonde eller Fæsters Enghave. Siden bliver det Østre Hegn for Rasmus Poulsens Have Hegnet for beskrevne Tofte. Resten af hans Jord udlægges i Vestermarken imellem Taarup Bys Kirkevej og Scheelenborg Udlod. Og faar han de Søndre af Trans(?) og GaaseAgre. Vejen bliver Skel for den vestre Side, Scheelenborg Udlod for den østre.
Gærdet imellem Mesinge og Salby. Det søndre Skel bliver lige og vil samme dependere af hans Jorders Størrelse, hvorvidt han kan indløse de bemeldte Skifter imod Sønden. Til denne Udlod følger han Mesingevejen og den almindelige Vej som nu er lagt fra Salby og ud til Stranden langs med Mesinge Gærde.

Scheelenborg.  
Scheelenborg har 4 Gaarde, hvoraf de 2de ligger øster i Byen (Lundagergaard og Therkelshøj) og de 2de andre i den vestre Ende (Elmegaard og Brandhøjgaard). De 2de østre Gaarde faar deres Jorder af Nymarken og Østermarken. Det vestre Skel tager sin Begyndelse 11 Alen nordvest paa Hans Andersens Have (Therkelshøj)[1], løber derfra i lige Linie imod Norden paa det nordøstre Knæ af Gærder ved Tørvemosen og Lunds Stykker. Det nordre og østre Skel er Viby Bys Gærder, det søndre tager sin Begyndelse i østen ved Viby Marker over Enderne af Maaleengens nordre Tørvehave, gaar over nogle Stykker af Østerbjergs Agrene og løber ned paa det andet Knæ af Vibyvejen, som falder paa Kattetorns Agrene. Fra denne Toft tages en Toft til Broelykke Gaardfæstere, som tager sin Begyndelse ved det nordøstre Hjørne af Lars Andersens (Matr. 9a, Krogsris) Gaard og gaar 68 Alen imod Norden, hvorfra den løber i lige Linie mod Østen over Nørre Tofter, Krogholmen, Tilgenshøj i lige Linie imod sydøst ned paa Viby Vejen. Denne Toft indesluttes i Sønden og Østen af Vibyvejen. I Norden og Vesten af forhen beskrevne Skel.
For Scheelenborg 4 Gaardfæstere afsættes i nybeskreven Lod for Scheelenborg en Tørvelod som falder   østen, norden, sønden Holl Agre. De 2de vestre Gaarde af Scheelenborg Gods beholder deres ved Gaarden liggende Tofter, kun at et Stykke af Rasmus Poulsens Enghave afskæres til Præstebonden. Det øverste Skel for disse 2de Gaardfæsteres Bylod bliver Præstebondens Toft og fra sammes nordvestre Hjørne løber Skellet ned paa det Hjørne, hvorunder Mesinge By løber ind paa Salby Enghave. Det nordre Skel bliver det ny Markskel, som sættes for Præstens udlagte Jorder til Mesinge og Mesinge gamle Gærde. Det vestre Skel er Taarup Kirkevej. Det søndre Skel tager sin Begyndelse paa benævnte Taarup Vej - 389 Alen fra Gærdet i Marken til Brandhøj i Sønden. Herfra løber det udi lige Linie imod Østen paa det sydvestre Hjørne af Frands Marcussens (Brandhøjgaard)  indhegnede Tofte, Udlodden for disse 2de Gaardfæstere gives dem af Vestermarken af samme vestre Side fra Stranden og hen til Vestermaes Agre i Østen, det vestre Skel er Stranden, det søndre Taarup Marker, det nordre det ny Markskel for Mesinge og sammes gamle Hegn. Det vestre Skel vil dependere af det som de efter Maal og Taksation kan indløse. Dog vil samme komme til at gaa over de vestre Ender af Gaaseager, de østre Ender af Vestermaes Agre og de vestre Ender af Kirkegaards Agre.

............
Da det er vanskeligt at træffe at give enhver Lodsejer i sin Lod saa meget Tørveskær som de forhen har haft, saa vedtog samtlige Lodsejere at der ingen Fællestørvemose skulle eksistere, men at enhver skulle holde sig til de Moser, som falder i deres Lodder, kun med den Reservation, at de gamle Tørvemoser takseres lige saa vel som de tildelte, og det manglende eller overskydende betales i Læs efter den Taksation uvillige Mænd ansatte dem for, og skal de være forpligtet, som mangler at imodtage Tørven i deres Lod, som har for megen, og paa dette Fællesskab kan ophøre saa snart muligt, maa den som tilgodekommer Tørv ikke tage mindre end 20 Læs, men vel derover for hver Fæster Godset har  i Byen, til denne Tørv gives fri Vej for de Aaringer samme haves, men Sætterummet at betale  med 40 Skilling for Skæppen.

I Henseende til Hegnet da deles som nu efter Forordningen af 29 Oktbr. 1794 og efter det ved Taksationen over Gærselen vedtagen.  
Hovsti som gaar til Broelykke og Hverringe godtgøres med 2 Alens Bredde.
Da intet videre kunde foretages, formedels Aftenens paakomme, saa bliver denne Forretnings videre Fremme udsat til i Morgen Kl. 8 efter Lodsejernes Begæring igen at foretage paa Broelykke.

Anno 1796 Løverdagen  den 26de November blev denne Forretning efter den i gaar tagne Bestemmelse foretaget paa Hovedgaarden Broelykke af Landvæsens Commissarierne og Udskifteren Hr. Landinspektør Nouvell udi Overværelse af efterskrevne Lodsejere: Hr. Kammerjunker Juell til Hverringe, Hr. Landinspektør Utke til Broelykke, og Forvalter Berg paa Scheelenborgs Ejers vegne. Og blev da begyndt med: 

Broelykke Gaard og Godses Lod: 
Den beholder Resten af Salby Bys Jorder, undtagen at Præstens Bonde i Salby faar en Tørvelod i Broelykke Tørvemose i Østermarken. – Denne bliver af saa mange Læs Tørvs Indhold som sammes gamle Tørvemaal har indeholdt. En halv Skæppe Land til 10 Skæpper Taxt afsættes til Sætterum; men Mensalbonden faar ingen Græsnings Ret til benævnte Tørvelod, da Broelykkes Ejer udlægger ham Vej til denne Tørvelod uden nogen Godtgørelse; Kattekær bliver et almindeligt Vandsted for Byen dog uden videre Afbetjening af samme, hverken for Lodsejerne eller Fæsterne uden til anført Vanding og naar Nødvendigheden udfordrer det - da hente Vand i dette Kær. Efterat dette var oplæst for Fæsteren Niels Bendixen erklærede han sig dermed fornøjet. Videre fandtes ikke ved denne Bys Udskiftning at erindre, undtagen at Lodsejerne anmodede Landinspektøren at besørge Tørvemaalenes Taksation og overvære samme samt at dele Hegnet, hvorfor ham gives 4 Rdl. Daglig for Tørvens Taksation og 2 (Sk?) pr Tønde Hartkorn af Hegnets Deling.   

  Taarup (1796)

 
1 Møllerhøjgård (Brolykke), 2a Vestergård, 2b Østervang (Brolykke), 3 Holmegård, (Brolykke) 4, Rs. Sørensens gård (Hverringe), 5 Skovgård (Hverringe), 6 Lykkegård (Hverringe), 7 Hesselkær (Hverringe), 8 Taarupgård (Scheelenborg), 9 Thorslundgård (Scheelenborg), 10 Hornshøj (Scheelenborg), 11-12 Huse (Brolykke), 13-15 Huse (Hverringe), 16 Smedien.

 

Derefter blev Taarup Bys Udskiftning imellem Lodsejerne Hr. Baron Stieglitz Brockdorff, Hr. Kammerjunker Juell og Hr. Landinspektør Utke foretaget.

Om Veje: 
Fra Taarup gaar en Vej til Mesinge Kirke. Denne afsættes i Kirkemarken fra Ledet ved Byen over Broagre og hen til sammes nordre Ende, hvorfra Vejen gør en Bugt imod nordost over søndre Kiekevejs Agre, Stien Land, nordre Kierkevejs Agre og den Jord som er udlagt fra Salby til Taarup. – Vejen fra Taarup og til Kerteminde som forhen gik i Møllerhøjs Marken forandres nu saaledes: at paa forhen beskrevne Kirkevej følger samme 102 Alen imod Norden fra Ledet at regne, og fra benævnte Alenmaal gaar Vejen lige imod østen over Uveltoft, Møllehøjs Agre og den søndre Ende af Christen Mortensens (Skovgård) indhegnede Have, hvor den støder paa den for Salby By allerede bestemte Vej.

Disse 2de Veje bliver Gyde og af 16 Alens Bredde. Strandvejen fra Taarup, som har løbet Thorslund Marker bliver som forhen. Ikkuns at samme ved Byen bliver lige og trækkes lidet ind til over Kiøkke Marken. Vejen fra Hindsholm til Odense som har gaaet over den vestre Ende af Kirke Marken og Lykken, bliver som forhen. – Disse 2de Veje bliver af 12 Alens Bredde og uindhegnede. Almindelige Grusgrave og Lergrave bliver ikke ved Taarup By; det første hentes ved Stranden og det sidste tager enhver paa sin Lod i Almindelighed. – Vandsteder bliver heller ikke til Byen, men hver forsyner sig med samme ved sin Lod. Paa Taarup Bys Gade har ligget og ligger et Hus som Smeden har opbygget paa Byens Grund, og tilfaldt samme efter Lodtrækning Scheelenborg nemlig Grunden, hvorom Lodsejerne blev enige at lodkaste, men Bygningen tilhører Smeden. Det paa gaden liggende Vandsted bliver almindelig, som forhen. Rettighed til at hente Tang forbeholdes enhver ligesom forhen.

Til Skolen i Mesinge er udlagt Jorder efter Taarup Bys Hartkorn m.v.: en Ager som Mølleren i Mesinge har haft er ligeledes udlagt uden for Taarup Bys Markskel. De Strø Jorder som Christen Mortensen i Taarup har haft paa Salby Marker er indtagne østen for Kirke Marken og Møllehøjs Marken, hvilke allerede i Gaar under Kommissionen for Salby er bleven beskreven. 

Scheelenborg Gods.  
Scheelenborg Gods beholder deres Tofte ved Gaarden og til samme lægges de søndre Ender af Avltoft og hen til Vejen som løber til Kerteminde, det østre Skel for disse indtagne Jorder af Avltoft bliver i lige Linie med Scheelenborg gamle indhegnede Tofte, det nordre og vestre Skel er Gyderne, det søndre Gaden og benævnte Tofte. Resten af de Jorder, som tilkommer Scheelenborg Gods udlægges dem først af Møllehøjs Marken og Kirke Marken og indtager de al den Jord som indesluttes af Kerteminde Vejen, Kirkevejen og det nye Markskel imellem Salby og Taarup, for det andet den øvrige Del som de kan tilkomme af Kirke Markens nordre og vestre Side, saaledes at disse Jorder tager sin Begyndelse ved Kirkevejen i østen og lige ud til Stranden i Vesten. 

Broelykke Gods:
Broelykke Gods tager Resten af Møllehøjs Marken og hele Nye Marken samt en Del af Torslunde Markens sydøstre Side saaledes, at den tagne Jord tager sin Begyndelse ved Jens Andersens (Møllerhøjgaard) nordvestre Hoved Hjørne, løber derfra imod Vesten imellem Skellet af Hindekærs Agre og Hyen Toften, saaledes at denne Linie fortsættes mod Vesten saa langt som Broelykke Fæstere efter Maal og  Taxation kan indløse, det vestre Skel vil altsaa blive ubestemt. Hverringe fæster Christen Mortensens Gaard (Skovgaard) udflyttes og samme Gaard og Have Plads tillægges Broelykke Gods.  
 
Hverringe Gods:
Hverringe Gods beholder Resten af Byens Jorder samt det paa Gaden liggende Smedevænge og Broelykke Toft der ligger norden Scheelenborg Toft, Hverringe Fæster Jens Jørgensen (Hesselkærgaard) faar siden for Gaarden en Bredde af 10 Alen for at konservere sin Gaard for Ufred for paaløbende Kreaturer.  
Med Tørven som bliver lagt fra Salby til Taarup forholder det sig som ved Salby ligesom og med Betalingen for samme Taksation og for Hegnet.

Hyrdehuset paa Gaden i Taarup By indtager Hr. Kammerjunker Juell som Ejendom imod at erlægge 10 Rd. skriver Ti Rigsdaler til Scheelenborg og Broelykke Ejere.

Og da ingen begærede denne Forretning noget videre tilført, undtagen at Broelykke Ejer blev forbeholdt trende Aars Tid til at opskære den Tørv som udi Lodden maatte findes, tilligemed Sætte-Rum imod samme Betaling som under Salby Bys Udskiftning er bestemt; hvilket og bliver forbeholdt for Scheelenborgs Ejer, saa at den ene ikke faar nogen Slags Rettighed i den andens Lod efter dette Tidsrums Forløb. Saa blev denne Forretning  med fælles Samtykke sluttet og ved Lodsejernes Underskrift bekræftet.

 Actum Broelykke ut Supra.   
Schumacher, Bekker, Toftgaard, Nouvell, Juell, Utke, paa Scheelenborgs høje Herskabs vegne Berg Hans Madsen – Frands Rasmussen - Niels N.B.S. Bendixen.     

 

Gårdenes beliggenhed før udskiftningen 1796
Følgende gårde blev udflyttet efter udskiftningen:
Skovgård (5), hvorfra Bækkelundgård udstykkedes 1884
Lykkegård (6), Holmegård (3), Hesselkær (7)
Hornshøj (10) er ikke aftegnet (ligger på Lille Salbyvej)

Til Landsbyen Tårup

Til Startside